Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
øjeblikkelig Stemning, han var varmblodig og ærgerrig og stræbte mere og mere
afgjort mod det virtuos-glimrende, saaledes at han endog en Tid lang ikke uden
Held kappedes med Paganini i Publikums Gunst. Joachim er derimod
harmonisk, klassisk, stilren i sit Spil, der gennemstrømmes af en indre Varme, men
aldrig misklædes af personlig ubeherskede Udbrud. Joachims Solospil har maaske
med Aarene faaet et noget akademisk Præg, men’som Kvartetspiller er Joachim — i
det Hele en sympathisk Kunstnerskikkelse
— endnu uforlignelig og staar i denne
Egenskab som Mønster, selv efter at
forskellige andre dygtige Kvartetter har
dannet sig. Som Lærer ved Berlins
Højskole (hvis Direktør han ogsaa er) har
Joachim uddannet en Mængde Elever, og
det er nu — og vil i lange Tider være — hans
Stil og Aand, der præger det tyske Violinspil.
Blandt hans Elever skal her kun
fremhæves nogle af de Navne, der i de senere
Aartier har gjort sig mest bekendte,
saaledes Gustav Holländer (f. 1855), Georg
Hänflein (f. 1848), Marie
Soldat-Roeger (f. 1863), Carl Halir (f. 1859 i
Bøhmen), Jeno Hubay (f. 1858 i
Buda-Pesth) og Valdemar Tofte (f. 1832
i Kbhvn.), der ogsaa en Tid lang
studerede under Spohr, og som har Æren af
at have omplantet den tyske Skole til
Kjøbenhavn, ved hvis Konservatorium han
Fig. 186. Joachim har udfoldet en fortrinlig Lærervirksomhed,
(i Kunstakademiets Senatordragt). Blandt de mange fremragende Violin-
spillere, der ikke direkte hører til nogen
af de nævnte Skoler, men som i Tidens Løb har skaffet sig Ry gennem
Koncert-optræden, kan selvfølgelig kun gives et mindre og delvis tilfældigt Udvalg.
At være udtømmende vilde være umulig her, hvor Talen er om en saadan
Mangfoldighed, hvor stadig nye Navne dukker op og som Følge deraf Værdierne
ikke sjælden vurderes om: Polakken Lipinski (1790—1861) var særlig Mester i
flerstemmigt Spil, og en af de Virtuoser, der „med mest Udbytte havde hørt
Paganini*. Ferdinand Laub (1832—75), virkede i Berlin, Weimar og Moskva
som Virtuos og Lærer, Leopold Jansa(1795—1875) underviste i London den
udmærkede Violinistinde WilhelmineNeruda-Hallé(f 1839 i Brunn); Bernhard
Moliques (1803—69) Kompositioner benyttes endnu som Undervisningsstof. Og
endnu skal fremhæves: af de lidt ældre Russeren Brodsky (f. 1851, virkende
i New-York) og Jean Becker (1836—84), begge mest kendte som fortræffelige
Kvartetspillere, Becker Primarius i den berømte Florentinerkvartet, Ungareren
Remenyi (1830—98) og Lauterbach (f. 1832), samt af de yngre:
Bøhmeren Zajic (f. 1853), Tyskerne Arno Hilf (f. 1858), Rosé (f. 1864), Willy
Burmester (f. 1869) og Felix Berber (f. 1874), Franskmændene Henri Marteau
(f. 1873), Paul Viardot, Berthelier og Jacques Thibault, Russeren
Petschnikof (f. 1873) og Italieneren Serato (f. 1877).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
