Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Siden af Violinen har egentlig kun Violoncellen formaael at hævde
sig som Soloinstrument, om den end i denne Egenskab har indtaget en
forholdsvis beskednere Plads. Ganske som vi har set det ved Klaver- og Violinspillets
Udvikling, var det oprindelig det virtuose Element, der interesserede Publikum
og derfor dyrkedes af Koncertspillerne: Flageoletspil, halsbrækkende Spring,
pikant Buestrøg, Arpeggiospil etc., var derfor længe Hovedformaalet i
Uddannelsen og i Cellokompositionerne.
Efter-haanden gjorde imidlertid ogsaa paa dette
Felt den dybere musikalske Sans sig
gældende, og Foredragskunstens
Betydning sattes jævnhøjt med Teknikens
Bra-vour. Stadig hæmmes dog Cellospillet
i at vinde Indgang hos Publikum ved
Manglen paa en fyldig og god Litteratur.
Udover Salonstykker i virtuos Maner
findes kun forholdsvis faa større
Kompositioner (Koncerter og Sonater) hvoraf
endnu færre har vist sig saa praktiske
og værdifulde, at de har faaet fast Fod
i Koncertsalen.
Som de ældste Cello-Koncertspillere skal
nævnes JeanLouis Dupor t(1749—1819),
der var Lærer ved Pariser-Konservatoriet
og skrev den første systematiske
Celloskole Essai sur le doigté du violoncelle et
la conduite de l’archet — samt i
Tyskland Bernhard Romberg (1767—1841),
hvis Koncerter endnu benyttes. Disse —
og nogle faa andre som Brødrene
Leva-seur — var Violoncelspillets Klassikere.
Den mere virtnose Retning uddannedes i Pariser-, Bruxelles-, Wiener- og
Dresdner-Skolerne. Navnlig Dresdneren Dotzauer uddannede mange
fremragende Elever, blandt hvilke Drechsler blev Lærer for Bernhard
Coss-mann (f. 1822), en udmærket Kvartetspiller, Georg Goltermann (1824—981,
hvem en Række endnu spillede Koncerter skyldes, og endelig den som Lærer
højt ansete Frederich Griitzmacher (f. 1832). Elev af den yngre
Goltermann (Julius, 1825—76) var den paa talrige Koncertrejser overalt feterede
Virtuos og temperamentsfulde Kunster David Popper (f. 1843), hvem
Cellolitteraturen skylder adskillige virkningsfulde Salonstykker. I Dresdnerskolen
uddannedes ogsaa Russeren Karl Davidoff (1838—89), der i sit Hjemland
udfoldede en rig og udmærket Lærervirksomhed. Til Wienerskolen, hvis Hoved
var den brillante Virtuos Joseph Merk (1796—1852), hører bl. a.
Kjøben-havneren Christian Kellermann (1815—66); til Pariserskolen først og
fremmest Auguste Franchorame (1808 —84), en fortræffelig Musiker med stor
Fortjæneste af det i Frankrig hidtil lidet dyrkede Kammermusikspil. I Bruxelles
lagde man særlig Vægten paa Tonedannelsen og paa virtuos Teknik; her
uddannedes bl. a. de i sin Tid feterede Cellister Alex. Batta (f. 1816) og
De-munck (1815—54) og fremfor alle Francois Servais (1807—77) vel den
berømteste af alle Cellister, „Violoncellens Paganini“ som han kaldtes. Servais har
Fig. 187. Wilhelmj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
