- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
682

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Beethoven er stor — i sin Sjælsadel og Sjælsdybde og ved sin
mægtige Iderigdom; Wagner er stor — i sin højtsvungne
Kunstbetragtning, sin selvfølende, usvækkede Energi i Kampen for et nyt
Kunstværk og i sin glødende Indbildningskraft, der genskaber en
Fantasiverden af en Rigdom og Storslaaethed, som den hidtidige
dramatiske Musik knap havde anet.

Det er da ikke urimeligt, naar vi her skal dvæle ved den
Kunstner, der historisk set afslutter det nittende Aarhundredes
Musiks Historie, at mindes den, der indledede det, og saaledes
slutte Fremstillingens Ring. Det er ogsaa nærliggende, naar
Wag-ners Kunst skal behandles, da at kalde i Erindringen den største af
hans Forgængere, ti trods Forskelligartetheden i deres Livsførelse,
deres Stræben og deres Værker bestaar der en egen, og interessant
Forbindelse mellem dem. Beethoven har saa at sige indviet
Wagner til hans Kunstnergærning, han har direkte inspireret ham til
Komposition. og Wagner har paa sin Side fremfor nogen tjænt Beethovens
Muse og gjort sig det til en Mission at gen vække og uddybe
Forstaael-sen af Mesteren. Det var Beethovens Egmont-Ouverture, der først
gjorde Wagner klar overhans Musikerkald; det varBeethovenske
Symfonier, spillede ved Konservatoriekoncerterne i Paris, der inspirerede
Wagner til Faust-Ouverturen og i det Hele bibragte ham Mod til
fortsat kunstnerisk Arbejde; det var Wagners Opførelse af
Beethovens niende Symfoni, der særlig oplod Folks Øre for den senere
Beethovens Storhed; det var Wagner, der i Hundredaaret efter
Beethovens Fødsel offentliggjorde de dybeste og mest forstaaende
Betragtninger over dennes Kunst og Personlighed. En bevidst Trang
til at lede Beethovens Symfonimusiks Vande ind i Operaens Flodleje,
var et vigtigt Moment i Wagners Ideer om et nyt Kunstværk, og det
var endelig Beethovens Niende, der som en takkende Hyldest til det
svindende Aarhundrede indvarslede det kommende ved
Bayreuther-Festspillenes Aabning. —

Rich. Wagner forener i sig — hvad Kunstens Historie hidtil
ikke havde kendt — Musikeren, Dramatikeren, Digteren,
Æsthetike-ren og Filosofen. Mest er han dog Dramatiker, og det slaar i
dette Tilfælde til, hvad Nietzsche siger: Dramatikerens Liv vil i
Reglen have et vist dramatisk Forløb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0710.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free