Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Richard Wagner1) fødtes i Leipzig 12. Maj 1813. Familien
Wagners Stamtræ kan føres tilbage til 1643; i hine ældste Tider var de fleste
Wagnere beskedne Organister og Lærere. i Smaabyer; senere kom Familien mere
til at omfatte Smaaembeds- eller Bestillingsmænd, og saaledes var Richard
Wagners Fader Politiaktuar. Men ved Siden af Embedsgærningen lagde Theatret
Beslag paa al denne Friederich Wagners Interesse; han var selv en ivrig
Dilettantskuespiller, og dette Theaterblod
flød i alle Familiemedlemmernes Aarer.
En ældre Broder til Richard, Albert
Wagner, blev Sanger og Skuespiller og
senere anset Instruktør ved Berliner
Skuespilhuset; hans Datter blev den
fremragende Sangerinde og Skuespillerinde
Johanne Jachmann Wagner. Tre
af Richards Søstre gik ogsaa til Theatret
blandt demdenmegettalenlfulde Rosalie
Wagner, og en af dem, Clara, blev
dette Kald tro, medens de andre giftede
sig — den ene med Boghandleren
Brock-haus — og opgav Scenen. Og ligesom
for at denne Theateratmosfære
vedblivende skulde blive den, Richard Wagner
indaandede, skete det, at hans Moder, da
hendes Mand døde, faa Maaneder efter
at Richard var født, valgte hans Ven og
Forbilled i Scenekunsten, Skuespilleren, Fig. 188. Ri<h. .ignei- i ødehus.
Lystspilforfatteren og Portrætmaleren
I.jid w j_gJt_? ypr (f. 1780) til sin anden Mand. Dette Giftermaal medførte Familiens
Overflytning til Dresden og her tog Geyer sig med megen Interesse af sine
Stedbørns Opdragelse. Med Hensyn til Richard var man i Tvivl. Han skulde være
Haler,’men de tekniske Forstudier skræmmede Drengen; han skulde undervises
i Musik, men forsømte de daglige Øvelser for en uordentlig Klimpren efter
Operaklaverudtog. Alligevel udtalte Geyer, da han paa sit Dødsleje hørte
Drengens Spil i Naboværelset, de profetiske Ord: Skulde han maaske have Talent
for Musik? Richard var knap 9 Aar gammel, da han mistede sin „anden” Fader;
dennes sidste Hilsen, inden han døde, bragtes ham af Moderen og lød: Af dig
vilde han have gjort noget Stort — Ord, der efterlod et dybt Indtryk.
’) Hovedbiografien af Rich. Wagner skyldes Carl Fr. Glasenapp: Das Leben B. Ws in sechs
Buchern; dette Værks tredje, fuldstændig omarbejdede Udgave er dog ikke afsluttet; det sidst
udkomne Bind naar kun til 1864. Andre udførlige Biografier og Karakteristiker af W.s Liv
og Gærning skyldes Houston Chamberlain, Ad. Jullien, H. T. Fink, Lichtenberg
(B. W. ’polte et penseur) og Tappert. Af Wagnerlitteraturen, der allerede er vokset
mægtigt, er til nærværende Fremstilling iøvrig særlig benyttet: Wagners Brevveksling med Fr.
Liszt og med Uhlig, Heine og Flere, Polils B. W., Din ger Wagners geistige Entwicklung
(hvoraf kun første Del foreligger), R. Louis: B. W.s geistige Entwickelung, Schuré, Le
drame musicale, Chamberlain Das Drama B. W.s, Alfr. Ernst: L’art de B. W.,
Haus-egger: W. und Schopenhauer, Wolzogen: Er inner ungen an B. W.L Bélart: W. in Ziirich
Soubies et Malesherbes, Mélanges sur, Wagner, Klirschners B. W. Jahrbuch (1886),
Karl Gjellerup: B. W. i hans Hovedværk Nibelungenring, Weissheimer Erlébnisse,
Hartmann: Tannhäusser in Dresden, Baudelaire: B.W. et Tannhduser d Paris foruden
Kufferaths, Woho gens og andres Analyser af W.s Værker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>