Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fæsteiser, Gudelighed og Gadekampe spækkede Tekst. Den er
Udtryk for Wagners Standpunkt i „Det unge Europa “-Perioden med
dens begejstrede Kosmopolitisme, med dens Hyldest til Folkeføreren
og dens Had til de socialt Højtstillede. Frihed og Lovmæssighed
— disse Begreber prægede hin ikke meget rebelske Liberalisme, og
vi finder den Side om Side i et meget betegnende Vers:
Doch vvurdig ohne Raserei
Zeig’ jeder, dass er Romer sei!
Die Freiheit Roms sei das Gesetz!
Ihr Unterthan sei jeder Romer!
Men selvom det oprørske nu springer lige saa lidt i Øjnene i
Rienzi som i Den Stumme i Fortid, saa var der dog noget af den
gærende Tidsaand i disse Operaer. Derfra vel ogsaa den Sikkerhed,
hvormed de begge den Gang tændte — og tabte adskillig i Magt,
da Ilden var forbi.
Fremhæves maa den kunstneriske Udvikling, Richard Wagner
allerede paa dette Punkt havde gennemgaaet. I Reglen regnes
hans af alle beundrede Udviklingsduelighed først fra Rienzi, men
i de faa Aar, som var hengaaede —• tilmed under saa bevægede
og nervepirrende Forhold — siden Liebesverbot, havde Wagner alt
udviklet sig fra en uklar hysterisk Yngling til en bevidst Kunstner,
med mandig Kraft og fuld Klarhed over sit Værks Maal og over de
digteriske og sceniske Midjer. At han dog ikke var frigjort af, hvad
han kalder den store Operas „musikalsk-masseagtige
Lidenskabelighed”. fremgaar tydeligere endnu af Musiken end af Tekstbogen.
Musiken er ganske i den Meyerbeersk-Halévyske Stil1), af og til
med en Webersk Biklang eller med en koket Skelen til Auber —
jævnlig flot, men uden Profil og ikke sjælden banal, ulin og
udtværet. Kun i enkelte melodiske Vendinger og mest i den
glansfulde Instrumentation anes den kommende Mester, skønt han ogsaa
her fører Meyerbeers pretentiøs-raffmerede og døvende Sprog. —
En Mærkelighed ved Rienzi — og det en lidet tiltalende — er det,
at Elskeren. Adrianos Parti er skrevet for en Sangerinde (Alt).
Mon ikke her spores en Eftervirkning fra Wagners
Ungdoms-italiener-begejstring? —
„Jeg, der nys var ganske ensom, forladt og hjemløs, følte mig
pludselig elsket, beundret, ja af mange betragtet med Forbavselse."
1) Herved maa dog bemærkes, at af Meyerbeers Operaer kan Wagner kun have
kendt Robert og Hugenotterne, af Halévys Jødinden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
