Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og først efterat den sidste havde haft Ordet, naaedes den indre
Harmoni og Klarhed, som var Betingelsen for fortsat musikalsk
Skaben. Disse Skrifter bør da betragtes som Efterdønninger fra
Revolutionstiden og som Indledning til den følgende helt frigjorte
Produktion. — „I fem Aar — efter Fuldførelsen af Lohengrin —
har jeg ingen Musik skrevet", hedder det i Wagners Brev til Liszt
af 17. Decbr. 1853 — men er end disse fem-seks Aar „tabte for
Musiken", er det dog ikke blot unyttigt, men ogsaa urigtigt at
klage derover, ti for Wagners kunstneriske og menneskelige
Udvikling var de ikke tabt — og derfor dybere set hellerikke for
Musiken.
De omtalte Skrifter var Kunst og Revolution (1849), Kunst og
Klima samt Fremtidens Kunstværk (1850), Opera og Drama
(oprindelig 3 Bind — 1851), Jødevæsenet i Musiken (1852) og Meddelelser
til mine Venner, (1851). Af disse Arbejder lader nu kun de to
Opera og Drama og Meddelelserne sig læse med fuldt Udbytte og
det første endda med en Del Forsigtighed, da det ikke er helt fri for
historiske Fejlsyn og stærkt personlige æstetiske Synspunkter. I det
Hele er Læsningen af disse Skrifter ikke ganske let, ikke mindst
paa Grund af det ofte tunge, filosofisk knudrede og overlæssede
Sprog, der er opstaaet under Paa virkning af den Filosof, som
Wagner hidtil særlig havde svoret til i denne sin „unghegelianske"
Periode; Ludwig F e u erb a c h, hvem Fremtidens Kunstværk
oprindelig var tilegnet, medens denne Tilegnelse meget betegnende er
strøget i de senere Udgaver1).
I Kunst og Revolution drager Wagner Sammenligning mellem
den gamle græske Kunst (særlig den dramatiske) og dens sunde
Livsbetingelser, idet den var en Del af Nationens naturlige
Fornødenheder, og det nuværende Kunstvæsen (særlig Theatret), hvor
Opera og Skuespil, unaturlig adskilte, er blevet en Luksusartikel for
b Om Stilen i disse Skrifter udtaler Nietzsche sig udførlig; han fremhæver
dens Uro og uregelmæssige Rytme samt den Sky af Kunstnerutilfredshed,
der hviler derover, og han fortsætter træffende: „Jeg har ofte det Indtryk,
at Wagner taler som til sine Fjender — ti disse Skrifter er affattede som
talte ikke som skrevne — og disse Fjender vil han ligesom holde paa
Afstand" ... men undertiden opgiver han denne Tone og de knudrede
Sætninger, han taler da som til Venner og der undslipper ham „Vendinger, ja
bele Sider, der hører til del smukkeste i tysk Prosa." — Men populære i
almindelig Forstand er de ikke og for det „Folk", som de saa ofte nævner,
er de ikke skrevne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
