- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
710

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med Handlingen. Men i det musikalske Drama skal Orkestret gaa
op som et selvstændigt, sideordnet Led; det skal sige, hvad Ord
ikke kan udtrykke, det skal gøre Gestus og Mimik forklarlige.

Men Orkestret kan og skal udtrykke endnu mere; det kan
male Sjælsstemningerne hos Dramaets Personer, det kan angive
deres Forudfølelser og deres Minder. — Naar Hovedmomenterne i
Dramaet fastslaas ved karakteristiske, prægnante Motiver, da maa
disse Motiver, naar de optages og udvikles af Instrumenterne, i
det Øjeblik et tilsvarende Indtryk eller en tilsvarende Sjælsbevægelse
vaagner hos Dramaets Personer, paa ægte kunstnerisk og sand
dramatisk Vis, kunne holde Tilhørerne a jour med disse Personers
indre Liv og Rørelser. Til denne Motivering af Ledemotivet naar
Wagner ikke blot ad de Theoretiske Betragtningers Vej, han er
og-saa ført til dets Benyttelse gennem praktiske Komponist-Erfaringer.

Orkestret kommer da til at spille en tilsvarende Rolle i det
moderne Musikdrama som Koret i det græske Drama, kun at det
mere fyldigt og uafbrudt følger og supplerer Handlingen. Og den
orkestrale Symfoni, der udvikles (ogsaa ved Motivernes naturlige
Kombination) jævnsides med den dramatiske Handling, betegner
Wagner som den „uendelige Melodi", et ofte misforstaaet og derfor
spottet Udtryk. — Musikdramaet bliver for Wagner en Symfoni,
der har faaet ydre Liv i en synlig og fattelig Handling; han bruger
selv om sine Dramaer Betegnelsen: synlig - bleven musikalsk Daad
(„ersichtlich gewordene Thaten der Musik"). —

Hvad Wagner saaiedes udviklede theoretisk, er en Art
forud-gaaende Retfærdiggørelse af de Principer, hvorefter han skrev sin
Nibdungenring; dette Storværk havde dæmret i hans Sjæl under
denne litterære Periode og det blev det første, han tog fat paa, da
han nu, som han skriver, havde „vasket sit Hoved rent med sine
litterære Arbejder", der i den Grad angreb hans Nervesystem, at
han udtaler Frygten for at blive afsindig.

En betydningsfuld Spore til atter at vende sig til musikalsk
Frembringen var for Wagner Opførelsen af Lohengrin. Ved Liszts
uegennyttige Energi lykkedes det at bringe den politiske Flygtnings
Opera frem i Weimar (Aug. 1850) og trods de smaa Forhold at
give den en virkningsfuld Udførelse1). I Lohengrin havde Wagner

l) 1 Meddelelser til mine Venner skriver Wagner: „... mit Blik faldt paa
Partituret til den næsten helt glemte Lohengrin. Pludselig gik det som en
Jammer gfennem mig, at disse Toner aldrig skulde klinge ud fra det død-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0738.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free