Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af hendes Nervesvaghed lade rejse tilbage til Tyskland), og en
betydningsfuld erotisk Oplevelse foranledigede Wagner til en Tid lang
at tage Ophold i Venezia, hvor navnlig 2. Akt blev komponeret og
hindrede ham i at samle sig om Arbejdet — og han vilde just her
yde sit Bedste. „Jeg arbejder langsomt," skriver han, „men til
Gengæld skriver jeg ogsaa kun det Bedste ned, som falder mig ind.
— Saadan et Musikstykke som denne anden Akt har jeg dog vel
nok ikke gjort tidligere." — Først i Aug. 1859 blev Tristan og Isolde
færdig under Opholdet i Luzern, men Wagner kunde da ogsaa
med Stolthed sige: Til dette Værk tillader jeg at stille de
strænge-ste, paa mine theoretiske Paastande grundede Fordringer; ikke fordi
jeg har formet det efter et System, thi al Theori var fuldstændig
glemt af mig, da jeg skrev det, men fordi jeg her endelig bevægede
mig med fuldstændig Frihed og Hensynsløshed overfor enhver
theoretisk Betænkelighed, saaledes at jeg under selve Udførelsen fornam,
hvorledes jeg hævede mig op over mit System. Tro mig, der
gives ingen større Behagfølelse end denne en Kunstners fuldkomne
Frihed for Betænkeligheder, som jeg følte, da jeg skrev Tristan. —
Og Biilow, der allerede i Septbr. 1858 i Venezia lærte Partituret
(af anden Akt?) at kende, kunde skrive til en Ven: Det er ganske
pragtfuldt, hvad jeg hidtil kender af dette Værk, ualmindelig poetisk,
langt finere i Enkelthederne end Lohengrin og overalt nyt, dristigt,
originalt. Og derhos et ligesaa gennemsigtigt som logisk thematisk
Arbejde, saaledes som hidtil ingen Opera kan opvise det."
Det havde været Wagners oprindelige Plan at søge Tristan og Isolde
opført i Strassburg, hvor hans Udvisning fra Tyskland jo ikke hindrede ham i at
være tilstede og lede Indstuderingen. Senere var denne Plan blevet opgivet til
Fordel for Karlsruhe, hvor Sangerparret Schnorr von Garolsfeld var ansat,
og hvor Regenten var Wagners Musik gunstig, dog hellerikke af denne Plan
blev der noget, allerede af den Grund at Wagner ikke kunde opnaa Amnesti
eller Tilladelse til at betræde tysk Grund (selv det østrigske Venezia maatte han
forlade, fordi Sachsens Forfølgelse naaede ham der). Da opstod den Tanke at
søge Operaen opført i Paris, hvor dens Fremførelse ogsaa økonomisk vilde være
af afgørende Betydning. Altsaa drog Wagner til Paris (Septbr. 1859) og slog sig
ned dér paa ubestemt Tid. Han var jo ikke mere ukendt i Frankrigs Hovedstad og
Mænd som Beaudelaire, Berlioz, Gustave Doré, Jules Ferry, Ollivier,
Liszts Svigersøn, ogVillot hørte snart til hans Omgang. Forat henlede det store
Publikums Opmærksomhed paa sig gav Wagner allerede i det nye Aar tre
Koncerter med egne Kompositioner — bl. a. et større Udtog af Lohengrin og
Forspillet til Tristan og Isolde — Publikum var begejstret, men Kritiken
haanende eller dog afvisende, og det pengelige Resultat yderst ynkeligt; noget bedre
gik det med en Gentagelse af Koncerterne i Bruxelles (hvilket naturligvis i høj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
