Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for et fransk Publikum, vandt begejstrede Tilhængere navnlig blandt
Pariserlitteraterne, fortjæner dog at tilføjes, ogsaa fordi man bør betragte disse med
Beaudelaire, Theophile Gautier, de Nerval i Spidsen som Pionerer for
den Aarlier efter opstaaede og endnu herskende Wagnerkultus i Paris.
Wagner kunde forlade Paris med saa meget lettere Sind, som Tyskland nu
endelig var blevet aabnet for den mangeaarige Landflygtige. Om Napoléon og
Tu a/; Au t’iser-S kan dalen i Paris var indirekte Aarsag hertil, er mere end tvivlsomt,
nok er det: i Paris fik Wagner
Underretning om, at han igen turde tage
Ophold i sit Fødeland, men kun for
at dyrke sin Kunst og ikke indenfor
Sachsens Grænser. Straks ilede han
da til Wien for — første Gang! —
al høre sin Lohengrin (Maj 1S61);
den Sympathi, der her slog ham
imøde, virkede saa varmt og
oplivende paa Wagner, at han bestemte
sig til at opgive Karlsruhe og lade sin
Tristun opføre første Gang i Wien.—
Forinden havde han afbrudt Samlivet
med sin Hustru; det havde været
Ægtefællerne umulig at naa til den
nødvendige indbyrdes Harmoni;
Modgang og Minnas Sygelighed og ringe
Forstaaelse af sin Ægtefælle havde
ført til mangen oprivende Scene, og
Wagner vidste, derhos nu, at et uroligt
Rejseliv let vilde blive hans Lod.
- Med Tristan havde det imidlertid Fig. 194 Karikatur. Wagner paa
Koncertlange Udsigter. Tenoristen Ander, prøve,
der havde sunget Lohengrin til Wag-
ners store Tilfredshed, blev syg; næste Sommer (1862) blev Prøverne optagne
og med Overledelse af Wagner, der med sædvanlig Sangvinitet troede
Opførelsen nærforstaaende, da han i Foraaret 1863 drog til Rusland forat lede nogle
Orkesterkoncerter, og derfor blev dobbelt smærtelig overrasket ved den
Meddelelse, at Operaen var lagt hen, fordi Sangerne ikke kunde lære deres Partier2).
Først tyve Aar senere gav Wiens Opera sig i Lag med den „umulige" Tristan.
Kunstrejsen Lil Rusland havde Wagner nærmest foretaget for at skaffe sig
Midler til at fuldende Arbejdet paa Mestersangerne11, hvortil han jo forlængst *)
*) Atter her var Wagner lidet praktisk. Hans franske Venner havde opfordret ham til at
indføre sig hos det franske Publikum med en lille forklarende Fortale til hans Operatekster
i fransk Prosa-Oversættelse. Istedenfor det Causerie i let Stil, som man sagtens havde
ventet, skrev Wagner en hel Afhandling af historisk-æsthetisk Indhold, der vel nu læses
med megen Interesse, men som den Gang var ret upraktisk, og derhos forsaavidt
misvisende som den behandler det Standpunkt, som de Franskmændene ubekendte Værker
Tristan og Nibelungenring betegner.
8) Wagner har senere (i Bayreuther Blotter) temmelig utvetydigt sigtet Hanslick for at være
den, der har lanceret Tristans „Umulighed14, og at Hanslick har følt sig ramt, fremgaar af
hans iøvrig meget svage Selvforsvar (i Musikalisches Skizzenbuch).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
