- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
732

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blot passivt eller indirekte paavirke deraf, den tog aktiv Del deri
med en saadan Fart og Begejstring, at de samtidige aandelige
Bevægelser stadig kan eftervises i Wagners Livs- og Kunstanskuelser
som i hans Frembringelser. Men som hos ethvert betydeligt
Menneske var der en stadig Vekselvirkning mellem Tidsaanden og
hans Personlighed og Livsførelse. For ret at vinde Forstaaelse
af hans kunstneriske Gærning er det da nødvendigt at gøre sig
fortrolig med hans Kunstnerpersonligheds Ejendommeligheder og
med hans vekslende Livskaars Betydning. De store Linjer i hans
Liv er meddelt i det foregaaende tilligemed en Del Træk af hans
indre Udvikling. Et mere samlet Billede af hans Personlighed og
Karakter skal imidlertid gives her.

Wagners ydre Personlighed beherskedes ganske af hans mægtige
Hoved. Han var nærmest under Middelhøjde og ret spinkelt bygget,
men Hovedet var ejendommeligt ved en høj og bred Tænkerpande
og ved et fremskudt Underansigt, hvori Reformatorens sejge Trods
prægedes. Hans Blik var tindrende af Liv og Skarpsind, men
samtidig fuldt af lyseblaa Menneskekærlighed. Hans frodige Tankeliv
og den næsten uafbrudte Modgang havde aflagret dybe Furer i
hans Træk, men Bitterhed læstes sjældent i hans Ansigt. Han
kunde blive ubændig hidsig og hensynsløs fordømmende i sine
Udtalelser om Modstandere eller om dem, hvis Stræben han ikke
kunde eller vilde anerkende, eller han kunde være overlegen
humoristisk i sin Spot, uretfærdig vel ogsaa en Gang imellem, men
lavsindet var han aldrig. Om Kunsten talte han i en ofte rentud
ekstatisk Begejstring, om sine egne Værker med stolt Selvtillid,
omend ogsaa med mærkelig Objektivitet. Men naar Talen ikke mere
var om Kunsten, naar Partituret lukkedes, da blev han som et glad,
ja kaadt Barn. Da var han fuld af indtagende Spøg, lavede alle
Slags Vitser ofte af den sletteste Art, morede sig — ligesaa barnligt
som Beethoven — med Ordfordrejninger, Navnevridninger, barokke
Titulaturer, hvorom mange af hans Breve og talrige Anekdoter
vidner.

Man har ofte kaldt Wagner Dekadent (Nietzsche1), Nordau o. a.) *)

*) I Luzern besøgte Friederich Nietzsche første Gang Wagner.
Betragtninger over det mærkelige Forhold mellem disse to Mænd henhører i
Virkeligheden langt snarere i en Fremstilling af Nietzsches end af Wagners Liv.
Ti det skal vanskeligt kunne paavises, at Nietzsche i nogen Henseende har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free