Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dvælet ved Ungdommen og den første Manddoms Arbejder, ved deres
aandelige Indhold og Betydning for Wagner og ved deres
Udtryks-maade. Her skal kortelig omtales hans senere Værker, der ganske
er Udslag af hans Reformidéer.
Det af disse, der fremkom først, var Tristan og Isolde. Denne
Handling i tre Akter — uden megen udvortes „Handling” — blev
forholdsvis hurtig skrevet midt under Arbejdet paa Nibelungenring
under den aandelig stærkeste Bevægelse. Den blev det mest intime
og mest selvraadige af Wagners Musikdramaer — og derfor de
ivrigste Wagnerdyrkeres Evangelium. I Zurich var Wagner blevet
lidenskabelig indtaget i Mathilde Wesendonk, til hvis Digte han
komponerede Melodier bl. a. til det som Forstudie til Tristan
betegnede Im Treibhaits1); der bestod et inderligt Venskabsforhold
mellem dem, men Wagner, der ogsaa var hendes Mands Ven og
derhos selv bundet til en uforstaaende og skinsyg Hustru, følte sin
Kærlighed som smærtedrukken og haabløs. Ond Sladder tvang ham
endog til pludselig at forlade Zurich og tage Ophold i Venezia, hvor,
som meddelt, anden Akt af Tristan fuldførtes. Men samtidig med
denne personlige Oplevelse var Wagner, som vi ogsaa har set det,
kommet under en direkte Paavirkning af Schopenhauers
verdensfornægtende Filosofi. Det er i saadant Lys, at TWstøw-Digtningen
maa ses, med dens umættelig søde Længsel mod Nattens og Dødens
Hemmeligheder, bort fra Livet med dets Onde, Bedrageriske,
Adskillende, og samtidig dens brændende Trang til at tømme til
Bunden al den Sødme, som Livet gennem Kærligheden og dens
Lidenskab kan give. Disse Stemninger er gengivet i et musikalsk
Sprog, som præges af en blid, vigende Resignation og en hæftig
higende Længsel og Hengivelsestrang. Saaledes uddybede Wagner
Middelalderens Digt om Tristan og Isolde.
Men den samme Dødstanke, der spores overalt i Wagners
Digtning som Udtryk for den utilfredsstillede Kæmpen og Striden med
Tilintetgørelsen, og derigennem Forløsningen, som Maal — den
samme Tanke lagde Wagner ogsaa efterhaanden ind i sin pompøse
Bearbejdelse af Nibelunge7id\glet og dets Forbilleder i de nordiske Sagn.
Oprindelig laa ikke saadanne Idéer i Siegfrieds Tod og de
Udvidelser, som denne første Nibelungenspire efterhaanden blev Genstand
for. Oprindelig var Nibelungenring Udtryk for Wagners sociale og
*) Traume instrumenterede Wagner for mindre Orkester og lod saaledes
Sangen udføre,som Morgenhilsen paa Fru Wesendonks Fødselsdag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
