Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ævner at følge hele deres Udarbejdelse. — Og ligesom Ledemotiverne
saa at sige ubevidst paaføres Tilhøreren, saaledes opstod de
oprindelig ubevidst hos Wagner. Det er vel værd at lægge Mærke til, at
han først længe efter Fuldførelsen af Lohengrin-Partituret kom paa
det Rene med, at Ledemotivtekniken allerede var anvendt deri,
alt-saa paa et Tidspunkt, da lian endnu ikke theoretisk havde klaret
sig den. I Tristan og Isolde er Ledemotiverne endnu ikke saa
udpræget anvendt som Karakteristik af Personerne; de angiver mere
visse Grundstemninger i Digtet, og de har en egen bølgende
kromatisk Karakter, der gør dem særlig skikkede til den stærke
Modu-leren. der kendetegner Tristan og Isolde. I Nibelungenring møder
vi derimod den fuldt udviklede, kloge og poetiske Anvendelse af
faste og sluttede Ledemotiver.
Man har villet paastaa, at Ledemotiv-Tekniken er et
Vidnesbyrd om Wagners manglende melodiskabende Ævne. Det er ikke
nyttigt at spilde mange Ord paa denne Paastand. Rent bortset
fra, at der i mangt af Ledemotiverne ikke blot rummes mere Kraft
og Fantasi, men i Virkeligheden ogsaa mere Melodi end i
mangfoldige, melodiøst-behagelige Operaarier, vilde det være let at
paapege Jalrige Ledemotiver, der netop er fremstaaende ved den melodiske
Skønhed, og endelig viser Wagners Orkester med dets Behandling
og Kombineren af Ledemotiverne en saadan svulmende og
strømmende Melodik, som moderne Musik kun sjælden har Magen til, og
som viser tilbage til en Bach, Beethoven eller Schubert.
Dette fører os til den anden musikalske Ejendommelighed ved
Wagners Musikdrama: det symfoniske Orkester. I den Opera, som
Wagner forefandt som den mest yndede og udbredte, nemlig den
italienske og delvis den Meyerbeerske, benyttedes Orkestret som „en
Kæmpeguitar til at klimpre Arie-Ledsagelsen paa“ — for denne Retning
var det mindst fremtrædende Orkester det bedste, og uendelig liden
Møje ofredes der da paa dets Behandling i Partituret. Imidlertid
havde Operaens Historie ogsaa Eksempler paa et symfonisk behandlet
Orkester, saaledes saa berømmelige som de Mozartske Finaler og
senere i den tyske romantiske Opera. Men hos Wagner træffer vi
atter her i Udviklingen og Fornyelsen en virkelig Nydannelse. Det
symfoniske Orkester var hidtil et selvstændig udarbejdet, der kun
udmalende eller forstærkende ledsagede Scenens Situationer og
Sangen; hos Wagner er Foreningen mellem Orkester og Scenedramaet
ganske anderledes tæt og Bestræbelsen derfor langt mere bevidst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
