Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anskuelig. Orkestret slynger sig smidig og nær op til hvert Ord,
hver Gestus, ja hver Tanke eller Forudanelse, som Dramaet
fremstiller eller direkte eller indirekte fortæller om. Orkestret er det antike
Kor, der følger hver Vending i Dramaet og belyser den; men
Orkestret formaar — fuldt saa vel som Koret — at lade skinne igennem
Tanker og Drømme, som knap er de Agerende bevidst, ja, det kan
betro Tilhøreren Hemmeligheder, som aldrig aabenbares for Dramaets
Personer. Dette naas ved en Orkesterteknik, der ikke som den
klassiske Symfoni er baseret paa thematisk Udvikling af faa
Motiver (saaledes de Mozartske Finaler), men bestaar i Udnyttelse af
de mange Ledemotiver. Med stadig vaagen Opfindsomhed og
digterisk Sans fører Wagner dem frem, snart i deres hele Fylde og
Udtryksfuldhed, snart afrevne som i et Lynglimt, han væver dem
mellem hinanden, kombinerer ofte flere af dem, og alt det med en
kontrapunktisk Kyndighed og Sikkerhed, som scenisk Musik hidtil
ikke havde ment at have Behov. Saaledes skaber Wagner — og
det mest i Hovedværket Trilogien, hvor hele denne Teknik er højst
udviklet og mest bevidst anvendt — et Orkester, der er ligesaa
dramatisk virkende og stemningsskabende som det er musikalsk levende,
underholdende og inciterende.
Et mægtigt Middel i denne sin Orkesterbehandling besad
Wagner nu i sin enestaaende Ævne som Instrumentator. Ikke heller
her staar han uden Forgængerne. Vi har netop set, hvorledes Tiden
stræbte mod større Afveksling og Farvepragt og lært at kende de
Musikere, der mest har været bestemmende for Wagners
Instrumentation. Carl M. v. Weber og Berlioz. Men atter her bliver det
Middel, Forgængerne rækker Wagner, som nyt i hans Haand. Om
Wagners geniale og oprindelige Ævne som Instrumentator hersker
nu vel ingen Uenighed, om end hans Modstandere i deres bitre
Anerkendelse vil nedsætte denne Ævne som noget underordnet.
Ganske med Urette: thi Orkesterpragten og -skønheden var for
Wagner ikke et Maal i sig, men et Middel i hans Stræben mod det
ideale Musikdrama. — Saa oprindelig som denne Ævne har været
i Wagners Musikerbegavelse, saa har den dog, som hele hans
kunstneriske Personlighed, undergaaet en stor og betydningsfuld
Udvikling, en stedse større Forædling, Klaring og Forfinelse. — I
de faa A artier siden Wagners Død har Orkestrationen taget
yderligere Opsving i, hvad man kunde kalde virtuos Retning; senere
Komponister har skrevet mere raffinert virtuosmæssigt for Orkester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
