Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Busseto, dels i Genova. Han døde i Milano d. 27. Januar 1901. En stor
Del af sin anseelige Formue havde han testamenteret til musikalske velgørende
Øjemed.
I hele sin Ungdom og Manddom var Verdi en typisk italiensk
Operakomponist, der rastløst og let frembringende, Aar efter Aar skrev
for den ene stagione efter den anden. Men saa „italienske" som disse
Operaer synes en Nordbo, var de dog til en vis Grad fremmedartede for
hans Landsmænd, og ialtfald tilførte de den italienske Opera noget
Nyt. Den romantiske Bevægelse havde faaetTag i Verdi, særlig den
Form deraf, som blomstrede i Frankrig. Fra selve dens Fører,
V. Hugo tog Verdi Stoffet til to af sine mest bekendte Operaer:
Ernani og Kigoletto (Le roi 1’amuse), og hans musikalske,Forbilled
blev den Komponist, der først og stærkest talte den excentriske
franske Romantiks Sprog: Meyerbeer. Dette Sprog lød anderledes
end Rossinis og Bellinis, og Verdis eget Naturel og Musikerbegavelse
førte ham derhos bort fra det blødagtig cantabile eller spillende
livfulde. Opera bufjfa laa ham ganske fjærnt, og i den tragiske Opera
indførte han en mere brutal Akcentuation end Donizettis, en ivrig
Stræben efter dramatisk Effekt, og en blodrig, ja hidsig
Lidenskabelighed, i Kraft af hvilken Komponisten tog ganske anderledes fat, end
man da var vant til. Det mørktfarvede, tunge og uhyggelige laa ham
nærmest, og til at udtrykke det fandt han undertiden virkelig gribende
Melodier og træffende, men grove Orkestervirkninger. Hans melodiske
Ævne var dog ikke saa rig og varieret som Forgængernes, og han
henfaldt meget ofte til banale og stereotype Melodier efter et
ensformig rytmisk Skema. Alligevel, han havde den dramatiske Gnist
i Kroppen, og naar han i sin rastløse Søgen blandt
Verdenslitteraturens lidenskabelige, helst lidt fortrukne, Dramer gjorde et heldigt
Greb og fik en virkningsfuld Libretto lagt til Rette for sig, skabte
han som i Rigoletto og La Traviata populære — gribende eller
rørende — Operaer, hvoraf i altfald nogle Afsnit havde blivende Værd.
Det Greb, som Verdi dristig gjorde ind i Nutidslivet i Traviata med
den rammende og effektrige Skildring af Storstadens nervøst
pulserende Halvverdensliv og med noget Forsøg paa en mere
sammensat, mindre grov teatermæssig Karakterisering fik derhos sin
særegne Betydning for den senere Tids Opera i Italien.
Verdis Samtidige bøjede sig vel efterhaanden for hans Geni,
men fra Begyndelsen af havde de ingenlunde med enstemmigt
Behag modtaget,hans Operaer, i hvilke de hørte noget for dem uvant:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
