Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne Musik var for grovkornet, for voldsom, Orkestret for døvende
og det Sanglige behandlet saa lidt nænsomt, at man frygtede, at
Verdis Musik vilde ødelægge Sangerne. Den gamle overbroderede
Koncert-Bravursang havde Verdi med sit Teaterblod slaaet en Streg
over, og han fattedes i den Grad Ævnen for at skrive i
Koloraturstilen, at Hanslick, der ellers ikke siger ham for meget Ondt paa,
erklærer, om hans enkelte mislykkede Forsiringer, at de ere „saa
smagløse, at selv den mest fuldendte Sangkunst ikke formaar at
adle dem“.
Hvormegen Theatervirkning og Theaterlidenskab Verdi nu end
havde tilført den italienske Opera, længtes han efterhaanden dog
bort fra hele den skablonmæssige Operaform, i hvilken han, som
Forgængerne, kun altfor meget gentog sig selv. Og efter en længere
Tavshedstid, der sagtens helligedes en Opgørelse med hans
kunstneriske Samvittighed, fastslog han sit Brud med Italieneroperaens
Tradition i Aida, efterat Trangen til en Fornyelse som nævnt
allerede havde været at spore i Operaer som Un ballo di maschere og
Don Carlos. I denne sidste Periode bliver Verdis Musik fornemmere
og rigere: det umiddelbare voldsomme Udbrud afløses af et mere
afskygget Udtryk, de velkendte „Numre” viger Pladsen for en friere
musik-dramatisk Form, der med større Omsigt og Finhed følger den
dramatiske Handling, Lidenskaben kastes ingenlunde over Bord,
men bliver behersket af den kunstneriske Vilje, Komponisten stiller
sig til Opgave i store Ensemblesatser at udfolde sin Kunstfærdighed
og fremkalde bred scenisk Virkning, og endelig helliges der Orkestret
en hidtil ukendt Opmærksomhed, med Virtuositet udnyttes det til
at fremkalde fantastisk malende og stemningsvækkende Klange —
Virkningerne er maaske undertiden noget letkøbte og udvendige,
men Orkestret har faaet sin selvstændige Betydning, det er ikke
mere blot og bart akkompagnerende. Ingen af disse Fornyelser
mindskede imidlertid Verdis oprindelige Personlighed, hans Melodik
var lige flydende og lige „italiensk”, hans Stræben efter dramatisk
Effekt stadig det fremherskende. Kun det Grelle og Raa var faldet
bort. Det er da altfor let, som navnlig tyske Forfattere har gjort
det, udenvidere at dømme denne sidste Periode hos Verdi som
„Wagnersk". Sandsynligvis har Wagnerske Partiturer influeret paa
Verdis senere Udtryksmaade, og ligesaa sandsynlig har Wagners
Kunstanskuelser fundet Genklang hos den italienske Maestro. Men
nogen Efterligner af Wagner blev Verdi ingenlunde. Man finder ret
Illustr. Musikhistorie. II. 49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
