Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
senetske Operaer — derhos betydet et Brud med den overleverede Opéra
comique- Genre: Dr arne lyrique hersker ogsaa paa Opéra comique,
ligesom det gennem Gounod fortrængte den „store “ Opera. Kravet
paa Komik, Humor, ja blot borgerlig Hyggelighed var ganske
opgivet, nu da rene Tragedier spilledes paa Opéra comique-Scenen.
Trods det spanske Æmne var Carmen med sin præcist rammende
Udtryksfuldhed, sin Knaphed og Klarhed, sine elegante Rytmer og lette bevægede
Melodier et ægte fransk Værk. Det dukkede da op som en ubevidst Medbejler
til Gounods Franskhed; og den franske Musiks Historie frembyder herefter lige
ned til de sidste Dage Billedet af sideordnede Gounodske og Bizetske
Strømninger, hvortil saa i de sidste Aartier er kommet en mægtig Wagnersk Indflydelse
og den Betydning, César Francks Musik og Lærergærning har haft. Nevtralt
overfor disse Bevægelser staar adskillige Musikere — af hvilke rigtignok ingen
traadte frem i første Bække — og udenfor dem staar en Komponist som
Jacques Offenbach og de, der fulgte ham efter — De førstnævnte Musikere er
Mænd som Leo Delibes (1836—91, i en Aarrække Organist, derefter Korrepetitør
ved den store Opera, fra 1881 Professor ved Konservatoriet), der med megen
Vid, Livfuldhed og Elegance skrev et bekendt Værk i den gamle
Opera-comique-Stil: Le roi l’a dit (1873) og i mere lyrisk Stil: Jean de Nivelle (1880) og Kassya,
endvidere en yndefuld og flot Ballet, der gik Evropa rundt: Coppelia (1870) og
en Opera i orientalsk Stil Lakmé (1883), hvori hans indtagende og fine
Musikerbegavelse atter viser sig vedSiden af hans Musiks Mangel paa kraftig Tegning; Victor
Massé (1822 —84), der skrev seksten, mest komiske, Operaer, hvoraf nogle som
La reine Topaze, Les Noces de Jeanotte og Paul et Virginie fandt Vej udenfor
Frankrig, uden dog at eje dybere Værd, Emile Pessard (f. 1843), F. Poise
Ernest Guiraud (1837—92) (Piccolino) og André Messager (f. 1853) (Madame
Chrysanthhne), der alle fortsatte i Opera-cotnique-Gesacea, tildels i dens letteste Form.
Jacques Offenbach nævner Musikhistorien mere for hans Værks kulturelle
Interesse end for den forbigaaende Mani for hans travesterende Operetter.
Det er foran omtalt, at Aubers og A.dams seneste Værker mere og mere
forlod det franske Sangspils Traditioner og søgte mod den populære og
behage-lystne Genre, der med sine fremherskende Danserytmer blev Overgangen til den
egentlige Operette. Dennes Ophavsmænd, Hervé og Offenbach, var derfor
ikke egentlige Opfindere af en ny Genre, men snilde Udnyttere af den Retning,
Opéra comiquen havde taget og af den Smag, som i Tredserne forlangte den
letteste, vittige og frivole Underholdning. Hervé1) fik fra Boulevardscenerne
nærmest det jævnere Publikum og den letlevende Ungdom i Tale med sine
Operetter — for hvis Musik Pariserne fandt det betegnende Udtryk: musiquette
og blandt hvilke Le petit Faust (en Parodi paa Gounods Opera, der gik Mesteren
haardt til Hjærte) vel er den bekendteste. Offenbach1) fandt ligesom en bredere
Hervé (egentlig Florimond Ronger) 1825—92, var oprindelig Organist, senere
Kapelmester ved Palais royal og grundede 1854 Folies Concertantes, hvor han opførte sine egne
Operetter Le petit Faust, L’oeuil crevé, Nitouche o. m. fl. Hans Humør var livfuldt og lystigt
nok, men hans Musikerbegavelse strakte kun til i de smaa Kuplets, og han maatte da
efter-haanden vige for sin Konkurrent Offenbachs sikrere Haandelag og bredere Begavelse.
2) Jacques Offenbach (1819—80) var født i Køln i en jødisk Familie, men kom endnu som
Dreng til Paris og blev optaget i Konservatoriet, hvor han særlig lagde sig efter
Violoncelspil; han var en Tidlang Medlem af opera-comiques Orkester, blev senere Kapelmester ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
