Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jules Emile Frédéric Massenet er født i Monteaux (Deptm. Loire)
d. 12. Maj 1S42. Ved Konservatoriet i Paris var Reber og Thomas hans vigtigste
Lærere: hans Begavelse indhøstede den ene Belønning efter den anden, tilsidst
prix de Home (1S63). Efter Massenets derpaa følgende Italiensophold tog han
(18H6) tilbage til Paris, hvor han endnu lever. Bortset fra Koncertouverturen
Lhédre (fremkaldt ved en Kappestrid iværksat af de populære Koncerter i Paris)
et Par Suiter for Orkester nogle
Klaverstykker og Oratorierne Ere,
La viérge og Marie Madélaine har
Massenet kun skrevet Sange og
scenisk Musik. Han debuterede 1S67
som Sangspilkomponist med La
grand’ tante: sin førsleSukcesvandt
han først 10 Aar efter med Le roi
de Lahore. Med ret omskifteligt
Held fulgte derefter en lang Bække
Operaer, hvoraf fremhæves
Héro-diade (1881). Mation (1884). Le Mage
(1891), Werther (1892 i Wien) —
denne og Manon er de eneste af
Massenets Operaer, der har vundet
nogen Fremgang udenfor Frankrig
— Sappho (1897), Cendrillon (1899),
Grise’ledis, et Mysterium, og Le
jongleur de Notre Dame( 1902). Fra
1878—90 var Massenet
Kompositionslærer vedKonservatoriet,blandt
hans Elever nævnes Brun eau og
Gharpentier.
Fig 220. Jules Massenet.
Massenet, forblev ikke
upaavirket af Wagners Kunst,
men Paavirkningen var
rigtignok af temmelig ydre Art. Samtidig med ham optraadte
imidlertid flere Operakomponister, der langt mere bevidst og inderligt
sluttede sig til Wagner og saaledes indledede den Begejstring for
og Efterligning af Wagner, som derefter greb fransk Musikpublikum
og franske Musikere, saaledes at de sidste Aartier „Wagnerismen"
næsten behersker fransk Musikliv, navnlig da Operakomponisterne,
og i de allersidste Tider har fremkaldt forstaaelige Advarselsraab
fra Kritikens Side. Ingen af disse første Wagnerianere har slaaet
igennem udenfor Frankrig, bekendtest er Ernest Reyer, Em.
Chabrier og V. Jonciéres — af hvilke Reyer er den betydeligste
Begavelse og den, der har indtaget den mest fremskudte Stilling
— som en Art „Fører” for det „unge" Frankrig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
