Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Louis Etienne Ernest Reyer (egl. Rey) er født 1823 i Marseille; som
Musiter er han nærmest Autodidakt, men i høj Grad paavirket af Rerlioz, hvis
Efterfølger han blev som Kritiker ved Journal des Débats. Som Komponist
debuterede han med en komisk Opera (Maitre Wolfram, 1854) og fik ogsaa senere
en komisk Opera La statue opført (1861). Derimod laa Reyers Hovedværk,
Operaen Sigurd (Stof efter Edda og Nibelungenlied) aarelænge færdig, inden han
kunde opnaa dens Opførelse. Sigurd, der er undfanget forinden Wagners Trilogi
blev kendt, sættes meget højt af franske Musikere; Operaen viser en stærk
Paa-virkning af eller snarere Aandsbeslægthed med Rich. Wagners tidligere Værker;
man kunde kalde det en fransk Lohengrin og Indflydelsen af Wagners Theorier,
for hvilke Reyer ogsaa kæmpede i sin Kritikervirksomhed, er ganske kendelig,
navnlig derved, at han vilde skrive et virkeligt Drama ingen Virtuosopera og
ved den fremtrædende og selvstændige Plads, han gav det symfonisk udarbejdede
Orkester. Men rent musikalsk er dette fornemme og ærlige Værk ikke særlig
originalt, Erotiken faar undertiden det traditionelle franske Udtryk, og Weber og
Berlioz mærkes som de ledende Forbilleder i de fantastiske og pathetiske Afsnit.
Reyers andet Hovedværk Salambå (efter Flauberts Roman), opført 1892, et
farverigt og mere lidenskabeligt Værk, henpeger for den orientalske Kolorits
Vedkommende ligesom Ungdomsarbejdet Ode-Symfonien (Le Salem) paa Fe I. David som
Forbilled.
Mindre sikker og bevidst, men blodrig og oprindelig synes Emanuel
Cha-brier (1841—94) at have været, han var en lidenskabelig Tilhænger af Wagner
og bar Øgenavnet „Wagnerismens Falstaff” *). Chabrier var Jurist og lige til
1879 ministeriel Embedsmand, men havde tidlig gjort musikalske Studier og
bragte 1877 en Operette L’étoile til Opførelse; betydeligere end dette Arbejde og en
senere komisk Opera Le roi malgrit lni. er hans Operaer i stor Stil: Gwendoline
— Chabriers Hovedværk, af stærk Wagnersk Faktur, der behandlede med Kraft
og Fantasi et Motiv fra danske Vikingers Indfald i Bretagne (opført i Bruxelles
1886, i Karlsruhe 1889, i Munchen 1890 og først 1894 i Paris) — og Briseis,
som han ikke naaede at faa frem. Chabrier har ogsaa skrevet interessant
Klavermusik, han debuterede som Komponist med de nogle Schumannsk paavirkede
Klaverstykker og skrev senere Bourrées fantasques (tilegnede Edouard Risler),
hvorimod en spansk Rhapsodi Espaha med al dens Orkesterglimmer er et ret
udvendigt Stykke. Som Instrumentator og som Harmoniker udfoldede Chabrier
megen Opfindsomhed.
Victorin de Jonciéres, født 1839 i Paris, var en ivrig Beundrer af
Wagner, men efterlignede ham mer i de udvortes Ting navnlig i Orkestration;
at Wagners inderste Væsen ikke var gaaet op for ham, viser Stilløsheden i hans
Værker og navnlig den tydelige Paa virkning af Gounod — og Meyerbeer.
Jonciéres skrev foruden nogle Orkesterværker Operaerne: Sardanapal, Le dernier
jour de Potnpei, Dimitri og La Reine Bertha. I sine Værker - ha r han dog mere
givet Forhaabninger end Resultater”.
Disse tre Musikere danner paa en Maade „Wagnerismens"
Fortrop i Frankrig; det er Rich. Wagners tidligere Værker (dog ogsaa
Tristan og Isolde), der særlig har grebet dem saavel som hans
1 Sagtens ogsaa paa Grund af hans voldsomme Temparament, og fordi han „elskede Larm i
Musiken". "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
