Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vincent d’Indy — „i hvem man maa hilse en af de sikreste Forhaabninger
for den moderne franske Musik* (Combarien) — er vel næppe i Besiddelse af
nogen dyb eller frodig Oprindelighed, men han er en fornem Kunstnertype,
en klog og ærlig Musiker, der stræber højt og som i denne sin Stræben kan støtte
sig til et ualmindeligt Mesterskab i teknisk Henseende, navnlig som Harmoniker
og Instrumentator. i hvilken Egenskab han mest udfolder sin Aand og Fantasi.
. i y i : ^f ,^c. £J
b-, ,
^ i- T=^= -V *
■f t? n h - ,(?CD
J 1 y 1 ^ ) —
-t i*?"i ru , Æ t
Fig. 222. Vincent d’Indys Nodeskrift. (Meddelt til nærværende Værk.)
Til denne Fører — hvis Værker har begyndt at vinde Indgang
udenfor Frankrig — sluttede sig nu Mænd som Ernest Chausson
(f. 1855 i Paris), hvis lovende Løbebane Døden tidlig afsluttede; han
omkom (1899) ved et Cyklefald. Chausson skrev en Symfoni, nogle
symfoniske Digtninge, værdifuld Kammermusik, deriblandt en Koncert
for Violin med Strygere og Klaver, og et Par Operaer, alt præget
af Talent og Selvstændighedstrang; Henri Duparc, Elev og Ven
af César Franck, der socialt uafhængig kun har udgivet faa Værker,
deriblandt en symfonisk Digtning Léonore (efter Biirges Ballade) og
en Række skønne og ejendommelige Sange; Xavier Leroux og
Fernand Leborne (begge fødte 1863), der skrev Operaer, som
det synes af mere udvendig Virkning; Silvio Lazzari og Pierre
de Bréville, begge Elever af César Franck og mest dyrkende
Orkestermusiken, (Bréville skrev bl. a. Ouverture til Maeterlincks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
