Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opera-omskabende Idéer. Til disse tre slutter sig nu en Række
Komponister, der vel i det Hele og Store følger en moderne Retning,
men som dog ingenlunde er Radikalere og med Grund af Kritiken
har kunnet betegnes som „Wagnerianere i Ordets gode Betydning’.
Ogsaa om dem gælder det, at kun faa af deres Værker har fundet
Vej udenfor Frankrig. Saadanne
Musikere er: Salvayre, Duvernoy,
Paul Vidal, Marty, Samuel
Rousseau, Gabriel Pierné, Camille
Er-langer, Augusta Holmés, Gécilie
Chaminade og Theodor Dubois,
der efter Thomas blev Direktør for
Konservatoriet, og som har skrevet Musik
i omtrent alle Genrer (hvoraf en Del
Kammermusik og navnlig Orgelværker
har vundet betydelig Udbredelse).
Men ved Siden af disse Mellempartiets
Mænd staar en stor Gruppe Musikere af
mere udpræget Fremskridtstype — der
i Frankrig over en Bank, ofte som et
Haansord, kaldes Wagnerianere trods
deres indbyrdes Forskellighed og ofte
kun fiærnere Sammenhæng med Wae- Fig.m. vinceut d’indy.
(Meddelt til nærværende Værk.)
ners Kunst, medens man andetsteds
mere nevtral betegner dem som den ny- (eller ,,ung“-) franske Skole.
Som almindelig anerkendt Hoved for denne Skole staar
Vincent d’Indy.
Paul Marci Vincent d’Indy er født i Paris d. 27. Marts 1851; hans
fornemste Lærer var César Franck, under hvem han særlig lagde sig efter
Orgelspil, og af hvem han i det Hele paavirkedes stærkt. For at studere Orkestrets
Virkninger var d’Indy i nogle Aar Paukist ved Golonnes Koncerter. 1874 opførte
Pasdeloup hans Wallenstein-Trilogis anden Del {„Piccolomini") og herefter fulgte
nu fra den ivrig frembringende d’Indys Haand en anselig Række Orkester- og
Kammermusikværker (Symfonien Jean Humjade, Ouverturen Antonius og
Kleo-patra, en Symfoni med Klaver sur un air montagnard, en Strygekvartet, en Trio,
Klaverstykker etc.), dernæst nogle Kor- og Orkesterværker, som det bekendteste
Le chant de la cloche, der 1885 vandt Paris’s store Musikpris og blev et af
d’Indys mest yndede Værker, og endelig nogle faa sceniske Arbejder, en
opéra-comique og den store Opera Fervaal (1898). Fra de seneste Aar stammer Istar,
Variations symphoniques for Orkester, en ny Strygekvartet og et Musikdrama
L’Etranger, hvis Opførelse i Bruxelles forestaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
