Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
møder vi i mange af hans andre Værker; saaledes er Triumflied et
— næppe lykket — Forsøg i Håndelsk Stil, Motetterne og mange
Korstykker undfangne under Paavirkning af middelalderlig Musik. Og
i høj Grad har endvidere Folkevisetonen gjort sig gældende i Brahms’
Idéer. Ikke blot findes der blandt Sangene simple, muntre eller
vemodige Folkevisemelodier, men ogsaa i Instrumentalmusiken
benytter Brahms ofte folkelige Motiver, og den Dristighed og Sikkerhed,
hvormed han lægger saadanne ganske jævne Toneforbindelser til
Grund endog for en hel Symfonisats, er ikke det ringeste Vidnesbyrd
om et vist Slægtskab mellem ham og de store Mestre, ti ganske
saaledes gik ogsaa en Haydn og en Beethoven frem.
Mere moderne i Undfangelse og Udførelse er Brahms’
Koncertkantater — af hvilke Schicksalslied vel er det betydeligste og dybest
følte Arbejde; men noget akademisk klæber der utvivlsomt ved de
fleste af disse Musikstykker — og i sine Sange. I disse raader vel
længere end i Brahms’ anden Musik den Schumannske Aand; dog
som det var at vente træder her i denne rent umiddelbart lyriske
Form Brahms’ Naturel og Art særlig frem. Han har ikke
Schu-manns Duft og Fantasi, ikke hans Melodirigdom og -Flugt; han er
bredere og vidtløftigere — flere Sange svulmer op til smaa lyriske
Scener — han er mandigere og kraftigere, og hans Melodiopfindelse
og Harmonik er ofte Udtryk for en ganske egenartet ligesom
tilbagetrængt Følelsesfuldhed.
Brahms’ Sange, der ret naturligt i deres store Mængde omfatter
meget uensartet, men ogsaa tæller nogle af Nutidsmusikens skønneste
Frembringelser, er ligesom meget af hans Musik ofte betegnede ved en
vis Usanselighed, og derved, at Brahms’ Tekstvalg gennemgaaende
har ringe Berøring med Samtidens Digtning.
Midt i det Liv, der strømmede om ham. staar Brahms derimod
i den valsformede Sangsuite (for blandede Stemmer) Liebeslieder, der
er undfangede under Indtrykket af Vennen Strauss’ Danse og af
hele det Wienske Liv, der ganske betog Nordtyskeren Brahms, og
som ogsaa har sat Spor rundt om i hans Instrumentalværker. En
direkte Paavikning øvede ogsaa det ungarske Element i
Wiener-Folke-musiklivet. Ikke blot bearbejdede Brahms Ungarske Danse i et af sine
mest populære Værker, men han skrev de fortræffelige livfulde, kaade
og sentimentale Zigeunerlieder og han anslog andetsteds mere eller
*) Et storstilet Expl. fra de senere Værker er „Passacaglia Finalen" i den fjerde
Symfoni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
