Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hold, endsige da at han vil forsøge noget helt nyt, revolutionært.
Bruckner var som Brahms en stille Mand, der levede sit Liv ganske
tilbagetrukket ene for sin Kunst, og om begge de to store Musikere
gælder det endvidere, at deres Livsførelse ikke har præget sig kendelig
i deres Værker — man kan ikke læse deri paa samme Maade som
i Beethovens. Bruckner var en absolut Musiker om end af en anden
Type end Brahms.
Tidens Ugunst vilde imidlertid, at Bruckner, hvis store og
vanskelige Værker kun med Møje og langsomt naaede frem til
Offentligheden, som var en begejstret Beundrer af Wagner og snart traadte
i personligt Forhold til Mesteren, med hvis Musik Bruckners derhos
havde visse ydre Berøringer, uden videre blev indrangeret som
Wag-nerianer. Og saaledes stod han som Modstander af Brahms, hvis
Kritikervenner, først og fremmest Edv. Hanslick. søgte at haane eller tie
Bruckner ihjæl. Da saa en mindre Kreds dog opdagede dennes store
Værd og Betydning, kæmpede den for sin Mester med en Fanatisme,
der steg i Exaltation og Ensidighed, jo vanskeligere Modpartiet gjorde
det for Bruckner at trænge igennem og jo dybere denne Vanskæbne
græmmede Kunstneren. Først i sine sidste Leveaar naaede Bruckner
nogen almindeligere Anerkendelse, men Vejen for hans Værker er
endnu langt frem. og sandsynligvis vil den blive besværlig nok,
uagtet mange og betydelige Musikere i Tidens Løb har meldt sig
som deres Forkæmpere.
Anton Bruckner fødtes 1824 i Ansfelden i Overøstrig. Over hans uadtil lidet
bevægede Livsførelse kunde sættes som Motto: Per aspera ad astra. Som
Schubert var han født i en Skolelærerfamilie under trange Kaar (Børnenes Tal var
elleve) og tilmed langt borte fra Hovedstaden. Faderen døde allerede, da Bruckner
var Barn, og denne blev da optaget som Sangerdreng i Klosteret St. Florian, hvor
han lærte noget Musik bl. a. at spille Orgel. 1841 blev Bruckner Organist og
Skolelærer i en lille By Windhag. Hans Løn var 2 fl. maanedlig, og for at
und-gaa den yderste Nød maatte han gaa rundt og spille ved Bondebryllupper og ved
Kirkefester. Bønderne kaldte ham den „halvforrykte Bruekna’”, ti paa sine
Vandringer stod han ofte stille, trak Nodepapir op af Hattepullen og gav sig til at
skrive — og i Kirken bragte han dem ofte fra Koncepterne ved sin Ledsagen af
Salmesangen. Man mindes derved Seb. Bach, der modtog Irettesættelse, fordi
han blandede „saa mange fremmede Toner ind i Koralerne og confunderede
Menigheden”. Fra Skolelærerstillingen i Windhag blev Bruckner forflyttet, fordi
han havde undladt at udføre et Markarbejde, der paahvilede ham! En taaleligere
Stilling opnaaede han 1845 som Organist i St. Florian, hvor han paa det prægtige
Orgel uddannede sig til en fortræffelig Virtuos. Samtidig gjorde han Rejser til
Wien forat studere Musikteori hos den bekendte Simon Sechter — han
begyndte at komponere ivrigt (Sange og kirkelige Kor), fortsatte Studierne, efterat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>