Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han 1856 var blevet Dom-Organist i Linz og kunde 1861 i Wien aflægge en
glimrende Modenhedsprøve overfor ansete Dommere. Selv efter dette Tidspunkt
gjorde Bruckner samvittighedsfuldt Studier i Orkestration hos Kapelmester ved
Linz’ Theater Kitzler — og praktisk uddannede han sig som Dirigent af
Sangforeningen Frohsinn, for hvilken han bl. a. skrev Mandskoret Germanenzug
(1862). — Som Orgelspiller tilkæmpede Bruckner sig i de følgende Aar et ubestridt
Navn særlig ved sin Sejr i Væddestriden i Nancy (1869) og London (1871), ved
hvilke Lejligheder han stod overfor mange af Tidens ypperste Virtuoser og besejrede
dem navnlig ved sin fri Fantaseren. Som Komponist banede Bruckner sig derimod
kun saare langsomt og brydsomt Vej. 1864 havde han fuldendt sin første store Messe
(d-moll), 1865 sin første Symfoni (c-moll); men denne sidste naaede han ikke at
faa opført før 1868 (i Linz under Bruckners egen Ledelse) og da kun i en
Skikkelse, der beredte ham en stor Skuffelse. Samme Aar som Bruckner skrev sin
første Symfoni, lærte han Bich. Wagner at kende. Han traf ham i Miinchen
ved Opførelsen af Tristan og Isolde, og Wagner forstod snart, hvilken
Musikerbegavelse han havde for sig, viste ham megen Interesse og Velvilje og modtog
senere Tilegnelsen af Bruckners 3. Symfoni (d-moll). Om nogen dybere aandelig
Forbindelse mellem de i Livsvilkaar og Naturel saare forskellige Mænd synes
der dog ikke at kunne tales. — 1867 blev Bruckner paa Herbecks
Foranledning kaldet til Wien som Lærer i Orgelspil og Komposition ved Konservatoriet.
I Wien fortsatte Bruckner sin Komponistgærning, først skrev han endnu tvende
Messer og vovede sig derefter atter til Symfonien (efter Nederlaget i Linz), den
anden Symfoni opstod 1871/72, men Filharmonikerne nægtede at opføre den, og
da Bruckner selv fremførte den ved Verdensudstillingen, kalder E. Hanslick, der
oprindelig stod ret venlig overfor Bruckner, men slog om efter dennes Besøg hos
Wagner, selve Symfoniens Fremførelse for „en Skændsel for Musikforeningssalen’1
En saadan Dom giver allerede Indtryk af, under hvilke Kaar Bruckner arbejdede.
Uden nogen Art Opmuntring skrev Bruckner nu sin tredje Symfoni (d-moll 1873—77),
den fjærde, den romantiske i Es-dur og den femte (D-dur) i Aarene 1878—80,
endvidere den skønne Strygekvintet (1879) og den sjette Symfoni (A-dur) 1879/81.
Og fremdeles var han som Komponist næsten ganske ukendt. Vel havde Hans
Richter opført den fjærde Symfoni (1881) og Jahn nogle Dele af den sjette
(1883), men det var først, da Nikisch og Levi opførte den syvende Symfoni
(E-dur, 1883) i Leipzig (1884) og Miinchen (1885), at det store forundrede Bifald
dette Værk fremkaldte endelig slog til Lyd for Bruckner. der da var 61 Aar
gammel! Nogen officiel Anerkendelse fulgte nu ogsaa, idet Bruckner (1891) blev
Æresdoktor ved Wiens Universitet, hvor han forøvrig i flere Aar havde doceret
Musiktheori for sine kære Studenter, Gaudeamuser som han kaldte dem, der
skarede sig begejstrede om den gamle Lærer. Trods sin Alder var Bruckner fuld af
Ideer og Daadkraft og han naaede endnu at fuldføre den allerede i Udstrækning saa
mægtige ottende Symfoni (c-moll). Den niende (d-moll) forblev derimod en Torso.
— Bruckners Helbred svækkedes mere og mere (han led af Vattersot og ligesom
Beethoven bar han sin Skækne med en vis Humor — der maa hellere være
Vand i Maven end i Hovedet, sagde han saaledes) og i lange Tider var han
ganske uarbejdsdygtig, ligesom hans Forstand da skal have været noget omtaaget
— Sygdommen og den nu saa overvældende, altfor sene Anerkendelse voldte det.
Som Slutningssats af Symfonien, hvilken Bruckner havde tilegnet „Dem lieben
Gott", havde han bestemt det i 1884 komponerede Te-deum. Bruckner døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
