Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
særlig til den første Sats ofte til Finalen ja til Scherzoens Trio.
Saaledes opstaar da en for Helheden skadelig Enstonighed.
Adagio-Stemningen hos Bruckner, der utvivlsomt har skrevet
nogle af de skønneste og dybeste Adagioer siden Beethovens Dage
— man tænke paa Strygekvartettens, den syvende og ottende
Symfonies langsomme Satser — hænger nøje sammen med hans religiøse
Naturel, der mangen Steds i hans Værker aabenbarer sig i
hymne-agtige Afsnit, koralagtige Melodier og hele Tendensen mod det
Ophøjede. Hvad vi nys har betegnet som Enstonigheden — men som
Bruckner-Fanatikerne sagtens vil kalde deres særegne „Stil" —
forklares først og fremmest derigennem, at Bruckners Livsforhold ikke
havde tilført ham en synderlig mangfoldig Kultur, hvorfor hans
Forestillinger var begrænsede, men desto mere udprægede i deres
Begrænsning, men ogsaa derved, at Bruckner i lange Tider kun fik
saa ringe Adgang til at lære sine Værkers udvortes Virkning at
kende. Forholdene vilde, at denne store Begavelse med det geniale
Anlæg længe skulde forblive uden den Rutine, som et jævnt
Kapelmestertalent ofte let erhverver sig. Der blev da noget
omstændeligt i Bruckners Udtryksmaade, og undertiden noget ubehjælpsomt,
eller naivt-„skolemesteragtigt" i Udarbejdelsen af de saa stort
anlagte Værker. Og da Anerkendelsen endelig kom, havde Bruckner
tilegnet sig sin udprægede Ejendommelighed og kunde sagtens med
sin indre Selvtillidsfuld hed intet forandre deri, — vilde det vel heller
ikke med sin Bondekonservatisme, der næppe blev mindre stejl
ved Modgangen.
Skønt der saaledes ved Bruckners symfoniske Værker klæber
Mangler, som Kritiken ikke har haft vanskelig ved at paapege —
og den uvillige Kritik brugte til at slaa Bruckner med — og uagtet
Bruckner saaledes sikkert ikke har skabt den ideale moderne
Symfoni, viser hans Værker dog, at han var en ægte symfonisk Begavelse:
hans rammende urkraftige Motiver og den glimrende kunstfulde, om
end ofte for episodiske Bearbejdelse deraf er Vidnesbyrd nok derom.
Og hvad enten Bruckners Symfonier vinder mere eller mindre
almindelig Indgang — hidtil har Opførelserne været enkeltstaaende
Begivenheder — er det utvivlsomt, at der paa mere end et Punkt
ligger en Fremtid i .disse Værker. — Ved Siden af Symfonierne har
Bruckner naive, religiøse Sind og hans højt udviklede kompositoriske
Kunnen givet sig Udslag i .en Række kirkelige Værker, blandt hvilke
Te-deum vistnok er det enkleste og stolteste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
