Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at holde fast derved med et vist Principrytteri,’ har gjort sig
gældende, er der næppe Tvivl om. I denne Henseende fremtræder
Tschaikowsky ikke som nogen staalsat Natur, tværtimod:
Paavirk-ninger fra vestevropæisk Musik i mange af dens forskellige Udslag
er kendelig hos ham — saavel som i endnu højere Grad hos
Rubinstein. Men ogsaa en anden Egenskab: Efterlignelsesdriften,
betegner Brandes sikkert med Rette som særprægende for Russerne,
og de saakaldte Ny-Russere paa deres Side vil ikke kunne hævde,
at de forgæves har hørt Berlioz’ og Liszts Kompositioner.
Det kosmopolitiske træder stærkest frem hos Rubinstein,
omend ogsaa han, som det ialtfald synes Vestevropæeren, med Held
har stræbt at give enkelte af sine Værker en national-russisk Farve.
Anton Rubinstein fødtes d. 28. Novbr. 1829 i Wechwotynetz i Podolien.
Hans Fader var af jødisk Afstamning, men gaaet over til den orlhodoxe russiske
Kirke og besad en større Landejendom; Moderen, ligeledes Jødinde, var en
højt-dannet Kvinde, en velkendt og ypperlig Klaverspillerinde, der selv ledede sin Drengs
første Musikundervisning. Snart voksede Drengen dog fra hende og der skalfedes ham
mere faglig Uddannelse hos den ansete franskfødte Klaverspiller V i 11 o i n g. Efter
knap to Aars Studier var den 10-aarige Rubinstein naaet saavidt, at han med sin
Lærer kunde rejse til Paris og spille for Chopin og Liszt, der forudsagde ham
en glimrende Virtuosbane, og i 1841 kunde han tiltræde en større Koncertrejse
igennem Nederlandene til Wien, Berlin, England og Skandinavien. 1844 drog
Ru-binsteins Moder med ham og Broderen Nikolai1), der ogsaa tidlig havde vist
ualmindelig pianistisk Begavelse, til Berlin for — hvad allerede Liszt havde tilraadet —
at lade begge Sønnerne gennemgaa „en grundig tysk Skole". Efter Meyerbeers
Anvisning blev S. Dehn valgt til Lærer, og aarelange grundige Studier fulgte nu.
Ved sin Faders Død (1846) blev Rubinstein tvunget til at afbryde Studierne, og
i de følgende Aar fristede han kun kummerligt Livet i Wien og i Berlin; han
vendte da tilbage til St. Petersborg, og ved den kunstelskende Storfyrstinde
Helenes Hjælp kom han atter paa Fode og blev sat i Stand til at foretage en ny
stor Koncertrejse gennem Evropa. Allerede fra Barndommen af havde
Rubinstein komponeret, og nu gav han sig ivrig i Lag med nationale Operaer, af hvilke
ialtfald Dimitri DonsJcja og Fomka, Landsbynarren med Held opførtes (i
Halv-tredsaarene). Men sit Verdensnavn vandt Rubinstein først paa sin næste
Koncertrejse, hvor han spillede i Gewandbaus- Koncerterne (der allerede havde
opført hans 2. Symfoni — „Oceansymfonien“ —), og her som overalt vakte
Begejstring ved sit glimrende, mærkelig lidenskabsfyldte Spil, der syntes at genføde en
Beethovens Spillemaade. Hans Kompositioner fandt let Forlæggere og mange
deraf, som Klaverkoncerterne, Sangene og de mindre Klaverkompositioner, blev vidt
udbredte. Efterat have gæstet — i et langt Triumftog, der kun lidet stod tilbage
for de Lisztske — de fleste evropæiske Storstæder vendte Rubinstein tilbage til
St. Petersborg og blev udnævnt til Hofpianist og Kapelmester. Han grundede
det kejserlige russiske Musikselskab og Konservatoriet i St. Petersborg og havde
i det Hele i disse Aaringer stor og gavnlig Indflydelse paa russisk Musikliv.
*) 1835—81), han grundede Musikselskabet og Konservatoriet i Moskva og sattes af Russerne
ligesaa højt, som Klaverspiller som Broderen Anton.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
