Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu mere rationelt og principmæssig end han selv dyrkede en
russisk Egenart.
Ligesaa lidt som de fleste af Giinkas Værker naaede andre ældre Værker af
denne Skole frem til det øvrige Evropa. Saaledes er Alexander Dargomyski
(1813—69) knap nok kendt af Navn, medens han har betydet meget i den
russiske Musiks Udvikling. Han skrev, oprindelig under Paavirkning af fransk Musik
(den store Opera), efter Hugos Notre Dame de Paris: Esmeralda og senere
Bacchusfesten. Men med Operaen Russalka (Kildenymfen, efter Puschkins Digt),
opført 1856, slog Dargomyski ind paa en national Retning og viste sig samtidig
paavirket af Wagners Kamp mod den traditionelle Opera. Et fuldstændigt
Musikdrama blev da Stengæsten (atter efter et Puschkinsk Digtt Don Juan), hvori
Dargomyski ganske banlyser Arier og Ensembler og lader de optrædende synge i
en Art lyrisk Recitation I il en udtryksfuld Orkesterledsagelse. Denne Opera, som
Dargomyski ikke naaede at fuldføre (Gui og Rimsky-Korssakow har afsluttet
den), betragtedes af Ung-Russerne som en Art kunstnerisk Katekismus, og
Dargo-niyskis Hjem var Samlingssted for Førerne for den nu opdukkende nyrussiske
Skole: Balakirew, Gui m. fl. — Dargomyski, der dog bäade som Metodiker og
Harmoniker staar tilbage for Giinka, har kun efterladt sig faa Arbejder udover
de nævnte Operaer, navnlig nogle Orkesterfantasier som Kazatchok, Fra Volga til
Riga og Finsk Fantasi.
Ubekendte i Vestevropa forblev ogsaa Alex an d er Serows Værker. Denne
Komponist (1820—71) var ligesom flere af dem. der skal nævnes senere, ikke
egentlig Fagmusiker. Han var ansat i Statstjænesten og helligede sig først i
Trediveaarsalderen helt til Musiken. Han gjorde sig oprindelig bekendt som
Musikkritiker ved sin begejstrede Tilslutning til Wagners Reformidéer. Siden
hen skrev han — til egen Tekst — Operaer som Judith og Royneda, hvori han
skal have vist mere Kyndighed, Smag og store instrumentale Ævner end Originalitet
og Stilsikkerhed; en vis Ubeherskethed og Effektjagen synes at præge hans
Operaer, men de store Folkelivsscener deri er skildrede med Kraft og levende
Farver. „Judith er et Genskær af LohengrinJ Serows Operaer modtoges med
Jubel og sattes endog en Tidlang jævnsides Giinkas. —
Paa den anden Side er de to Komponister, som „Ny-Russerne“
kun halvt eller slet ikke vil anerkende — Anton Pat binstein og
Peter Tschaikowsky -— blevet dem, hvis Navn og Gærning er
gaaet videst om, og det saaledes, at særlig Tschaikowsky for det
vestlige Evropa staar som en typisk „russisk” Komponist, om
hvem Interessen i de senere Aar stadig stigende har samlet sig.
Selv et flygtigere Kendskab til russisk Folkemusik og til russisk
Digtnings og Folkenaturs Egenart lader nu heller ikke i Tvivl om, at
Grundtrækkene i Tschaikowskys Musik er ægte russiske. Hvorfor
den strængt nationale Skole vil fornægte ham, formaar
Udenfor-staaende vanskelig at granske til Bunds. At den
Karakterejendommelighed, som Georg Brandes betegner med Russernes Hang til at
„løbe Linen ud“ — til at tage og fordre alle Konsekvenser og til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
