Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian) og navnlig 1812, opført i fri Luft ved Frelser-Kirkens Indvielse i
Moskwä; en Koncert for Klaver (c-moll) og en anden for Violin; dernæst
Programmusik som Manfred og Romeo og Julie, Kammermusik: en Klaversonate, en
Trio (a-moll, til Minde om Nik. Rubinstein), tre Strygekvartetter (Ni-. 3 i
e-moll til Minde om Violinisten Laub), en Sextet (Souvenir de Florence), samt
endelig en Del Klavermusik (mest af salonagtigt Præg) og Sange. I Aaret 1877
falder Tschaikowskys ulykkelige Ægteskab; de nærmere Omstændigheder herved
hviler endnu i Mørke, men sikkert er det, at Tschaikowsky led en dyb
Skuffelse, der voldte ham „et Saar, efter hvilket jeg aldrig kan rette mig igen. I
Virkelighed synes jeg, at jeg er un homme finil* Den Melankoli, der
overskyggede Resten af Tschaikowsky Liv, forklares sikkert ud fra den ægteskabelige
Katastrofe. — Omtrent samtidig med sit Giftermaal havde Tschaikowsky opgivet
sin Stilling i Moskwa-Konservatoriet; Indtægten af hans Kompositioner og en
velhavende kunstelskende Dames Offervillighed satte ham i Stand dertil. 1887
foretog Tschaikowsky — overtalt af sine Venner, ti selv var han sky for al
offentlig Optræden, — en længere Kunstrejse til Tyskland og Frankrig, hvor han
opførte sine Orkesterkompositioner. Denne Turné vakte vel først Vestevropas
Interesse for hans Kunst; men det blev nærmest Tschaikowskys sidste (efterladte)
Værk, den førnævnte pathetiske Symfoni, der grundlagde hans evropæiske Ry.
Den sidste Sats deraf, den lange Klagesang, der hendør i bristende Suk, blev.
Tschaikowsky ubevidst, hans egen Dødssang. I Novbr. 1S93 angrebes han af
Kolera og bukkede trods en tilsyneladende Redring hurtig under.
Tschaikowsky er Lyriker; og hans Lyrik udspringer ikke blot
af hans egen sjælelige Bevægethed men ogsaa af hans dybe
Kærlighed til Rusland. Han var stolt af at være Russer og vilde nødig
høre noget om sin blandede Afstamning (fra Polen). Men han var
ikke exklusiv national; tværtimod, han tilegnede sig gærne, hvad
fremmed Kunst kunde meddele ham, og i hans Musik klinger
Indtryk fra tysk Romantik (Schumann), fra moderne fransk og lidt
ældre italiensk Musik igen; Sanglæreren Picciolis Paavirkning
føles igennem Tschaikowskys Produktion i hans næsten italienske
cantabile-Fryd. Dog gennem al Tschaikowskys bedste Musik gaar
en „russisk" Tone -— den bedste, ti Tschaikowsky var navnlig i
sin første Tid ingenlunde kræsen i sine Frembringelser — en Tone,
der dels udtrykker det almindelige slaviske Tungsind, dels direkte
laaner fra Folkevisen eller -dansen. Sikkert har dette russiske givet
hans Værker en egen Charme for Vestevropa og det saa meget
mere, som Udtrykket dog har en vis Almenfattelighed. De store
Orkesterværkers Hyldest til Rusland (Symf. Nr. 4 og Ouvert. 1812),
den uhyggelig-barske „ Nihilist-Marsch“ i Symf. Nr. 6 er plastiske
og anskuelige Udtryk for et Russertemperament. Men ved Siden
af Russeren træder Tschaikowskys personlige Temperament stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
