Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frem i hans Musik. Lyrikeren har Ordet og synger saa aabent,
saa varmt, saa lidenskabsfyldt, at denne Musik synes at dirre og
bæve af personlig Bekendelse, undertiden af en helt Tolstoisk Anger
og Ruelse. Den Personlighed, som Tschaikowskys Musik viser os,
er ædelt begejstret for det skønne og gode, menneskekærlig, men
fuld af dyb og ulægelig Smærte. Til Tider synes den fjærnt beslægtet
med G. Francks, men den Forskel er der, at Fj~anck ligesom
bevæger sig i renere Luft og vogter med større Omhu paa sin Stis
Renhed- Tschaikowsky staar mere midt i Livet og har ikke kunnet
holde sig helt fri for dets Raahed og Banalitet — og hans
egenartede Følsomhed, der kan drage Turgenjews Digtning i Minde, mere
end streifer Grænsen mod Sentimentalitet. Tschaikowskys Musik
vækker en levende Sympathi for dens Skabers Personlighed,
meddeler et stemningsbevæget Skønhedsindtryk, men den tilfredsstiller
sjælden fuldtud. Om dens Fremtidsliv kan vanskelig noget siges;
dog har Ri eman n næppe Ret, naar han allerede vil anse dens
Rolle for udspillet. — Tschaikowsky udviklede sig efterhaanden
til en stor Musik-Tekniker; det haandværksmæssige beherskede han
fortræffeligt. Han var en betydelig Kontrapunktiker, en fin og
ofte dristig Harmoniker og en glimrende Instrumentator, der dog
undertiden maler mere grovt og tykt end tiltalende for vest-evropæisk
Smag. I nogle Værker er han direkte Efterfølger af den Lisztske
Symfoniske Digtning; hans Symfonier fremtræder vel i de store Træk
i det klassiske Klædebon, men det er ikke den traditionelle Form,
der er afgørende for ham, det er hans levende, malende Fantasi,
der skaber Formen. Undertiden tager den Magten fra ham, og det
lykkes ham ikke at holde sammen paa Stof og Idéer1). En ny
og ejendommelig Skikkelse har han givet sin 6te Symfoni.
„I 1856 traf to unge Musikere, der var meget optagne af deres
Kunst, hinanden i St. Petersborg, og her, hvor Landets musikalske
og intellektuelle Arne stod, slog de sig ned. Den ene var
Bala-kirew, den anden den, der skriver disse Blade. Nogen Tid efter
sluttede Rimsky-Korssakow, Borodin og Moussorgsky sig til
dem, og lidt efter lidt dannede der sig en lille Kreds af Venner, *)
*) Dette maa dog ikke føre til Miskendelse af Tschaikowskys store plastiske,
billedskabende Ævne. Kretzschmar siger herom: „De Incitamenter,
Tilskyndelser, som paa dette (Symfoniens) Omraade udgik fra Liszt, har
ingen optaget saa dueligt, frisindet og dog uden alt udfordrende Væsen som T.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
