Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sentanter blandt Skandinaver, Danske, Gæler, Irer og Islændere, i
Syden blandt Osmanner, Grækere, Bulgarer, Albanesere, Serber,
Rumæner, Magyarer, Italienere og Spaniere. Tonerækken paa
Lang-lejk danner en A-Durskala, men med noget for høj Kvart, for lav
Sekst og vaklende Septime. Hæffner derimod troede at have fundet
den „nordiske Skala" i en æolisk Tonerække med noget for høj
Sekst og Septime. Dette være nu, hvad det være vil, saa meget
er vist, at i det mindste Septimen endnu den Dag i Dag gribes meget
usikkert hos en Del Bondespillemænd, enten dette nu bør tilskrives
et endnu uudviklet harmonisk Gehør eller et bestemtere naturligt
Instinkt for en Toneskala, noget afvigende fra dem, der nu har
vundet Hævd inden for den europæiske Kunstmusik.
Den nordiske Folkevises Oprindelse har været meget omstridt,
om end Striden mere har drejet sig om Tekst og Versemaal end
om Melodi. Tidligere mente man, at den nedstammede fra den
oldnordiske Digtform, med hvilken den har flere metriske
Lighedspunkter; senere er man maaske gaaet for vidt i den modsatte
Retning, naar man har nægtet, at den havde nogen som helst
Sammenhæng med oldnordisk Poesi. En mæglende Stilling har
Danskeren C. A. Rosenberg indtaget, som fremsatte den
Hypotese, at Balladen var opstaaet i de nordiske Vikingekolonier i
England eller Nordfrankrig. Denne Hypotese modsiges ikke, men
støttes snarere af en nyere Gisning af Gaston Paris — der nu
ogsaa er tiltraadt af H. S chuck — at Balladestrofen skulde være
beslægtet med den gammelfranske „carole", som bestod af to Vers
med „Omkvæd", og ligesom Balladen var Dansevise og havde et
lignende Indhold. Det er særlig Balladens Egenskab af Dansevise,
som nødsager til at antage, at den er af udenlandsk (keltisk)
Oprindelse1). Thi „skønt hverken den højtidelige rituelle Dans eller
*) Det Bevis for Balladens Uafhængighed af den oldnordiske Verseform, som
skulde bestaa deri, at den sidste var „bygget paa Kvantitet, Balladen
derimod paa Akcent“, er det rene Nonsens. Intet er saa sikkert, som at
Balladen oprindeligt var „bygget paa Kvantitet", ti den var altid beregnet
paa at synges og dens Vers saaledes uadskilleligt forbundne med Musiken,
fra hvilken den hentede hele sin Rytmik. Men nu véd jo ethvert
musikalsk Menneske, at i Sang faar alle Stavelser en bestemt Varighed, som er
langt nøjagtigere og mangfoldigere end i et hvilket som helst reciteret
Vers. Den vildledende Mening, at Balladen blot skulde være bygget paa
Akcent, er netop opstaaet ved, at de Herrer Metrikere har gjort deres
Iagttagelser paa det paa moderne Vis fremsagte Vers i Stedet for paa det
sungne, som er det oprindelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
