Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den livlige Springdans savnedes hos Germanerne, saa synes
Runddanse næppe at være forekommet i den ældre germanske Tid, i
det mindste nævnes det intet Steds, at man har udført Dans under
Afsyngelsen af episke Sange". I Følge Schuck kom Balladen ad to
Veje til Sverrig, nemlig dels over England, Island og Norge, dels
over Nederlandene, Tyskland og Danmark. Først i det 13de
Aar-hundrede kom den dertil. Den første sikre Optegnelse af en
Ballademelodi foreligger i et Manuskript af Skaanske Lov fra omkring
Aar 1300.
Ældre Melodier end til Balladerne har man næppe opbevaret.
I La Borde’s „Essai“ findes ganske vist en Melodi (i F-Dur) til
selve Vøltispd i den ældre Edda, men om den er ægte, maa dog
betvivles, da der ikke eksisterer nogen Optegnelse fra den Tid. I
Almindelighed er man i Sverrig begyndt at optegne Folkemelodier
for sent, til at man med nogen Sikkerhed kan vide, hvorledes de
har set ud i ældre Tider. Og man kan kun undtagelsesvis slutte
sig dertil, naar de samme Melodier forekommer i andre Lande med
tidligere Optegnelser; thi hvad Folkeviser angaar, har man gjort
den overraskende Opdagelse, at medens Teksten ofte kan være
fælles for de forskelligste Lande, saa er Melodierne sjælden fælles,
men for det meste hvert Folks særlige Ejendom.
Melodierne til de skandinaviske Viser — siger A. P. Berggreen
— er i langt mindre Grad fælles for de nordiske Riger end Teksterne,
hvis Tankeindhold Erindringen har fastholdt med større Sikkerhed
og Troskab end det i Melodierne liggende Følelsesstof, som lettere
saa at sige forflygtiges eller antager Karakter efter den Syngendes
Individualitet. I de senere Aarhundreder er Teksterne ogsaa gennem
Afskrifter og Aftryk vandret fra et Land til et andet, medens
Melodierne, hvis Optegnelse udfordrede en i ældre Tider lidet
kendt og senere lidet almindelig Færdighed, kun gik fra Mund
til Mund inden for en snævrere Kreds. Derfor synges de samme
Viser paa forskellige Melodier ikke blot i de forskellige Lande, men
ogsaa inden for forskellige Egne af det samme Land1), hvoraf man
tør slutte sig til, at Melodien i Almindelighed mere end Teksten
bærer Præget af den Nations ejendommelige Karakter, i hvilken den
er opstaaet. *)
*) K. Valentin har i sin kundskabsrige Studie over svenske Folkemelodier
med Rette paapeget, hvorledes i Sverrig ofte en og samme Tekst i
forskellige Provinser synges paa aldeles forskellige Melodier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
