Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne Udtalelse af den store Folkemelodisamler Berggreen er
upaatvivlelig klassisk og træffende. Et andet Spørgsmaal er det,
om man aldeles ubetinget vil give ham Ret, naar han som
karakteristisk for de svenske Melodier nævner Ynde og dyb erotisk
Følelse, for de danske en strængere Alvor og for de norske en
idyllisk Munterhed, blandet med et Drag af Vemod, som gaar
gennem hele Nordens Sange.
Snarere kan man holde med ham, naar han siger, at en
Sammenligning mellem de skandinaviske Melodier har bestyrket
ham i den Tro, at Sprogakcenten ligesom farver et Lands Melodier,
eller, om man saa vil, at hvert Sprog har en Slags Melodi, et
Tonefald, som genlyder i Folkets Sang. „Det forekommer mig —
fortsætter han — at der i mange norske Melodier findes noget uroligt
springende, i de svenske noget bølgende, og i de danske noget
mere jævnt fremskridende, som svarer til Modulationen af de tre
Nationers Taleorgan. Jeg kunde ganske kort udtrykke min Mening
saaledes:
AAAAA norsk,
svensk,
––––– dansk.
Men denne ejendommelige Forskel er langtfra fremtrædende i
alle nordiske Melodier. For manges Vedkommende vilde det
tværtimod være vanskeligt, ja, maaske umuligt, at bestemme blot efter
Tonerne, til hvilket af de tre Lande de hører".
Saa meget er vist, at vi i vore svenske Folkemelodier, saavel i
de ældste, d. v. s. Balladerne, som i de mere lyriske og rimeligvis
yngre Viser ejer en Skat, som i musikalsk Skønhed og Inderlighed
hører til de bedste i Verden.
Naar Balladen — der vistnok har sat visse Spor i endnu
brugelige Danselege — i sit Udspring stammer fra Udlandet, skønt
den blev omdannet og nationaliseret paa svensk Grund, er dette
vel ogsaa i Almindelighed Tilfældet med de rent instrumentale
Dansemelodier.
„Grunden til, at Balladen" — siger Schuck — „længere har
holdt sig i sin oprindelige Form i visse Dele af Danmark og paa
Færøerne, har vistnok været den, at den dér længere end i Sverrig
har været benyttet som Dansevise. Særlig paa Færøerne danser
man endnu den Dag i Dag, som man gjorde overalt i Norden i
Middelalderen, Hvornaar denne Dans er hørt op i Sverrig, er man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
