Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
haft for at blive bevaret. Har han hørt hjemme i de lavere Kredse,
har hans Navn i Almindelighed tabt sig blandt Mængden. Folket
har taget hans Sang og glemt ham, og gennem Tiderne har Sangen
undergaaet saadanne Forandrfnger, at han kanske ikke engang selv
vilde kunne kende den igen. Thi den virkelige Folkevise er som
Himmelens rosenfarvede Sky. der’fager Form og Farve af Vinden,
som driver den, og Solstraalen, som skinner paa den. Ingen
spørger, hvorfra den er kommen, eller hvor den gaar hen.
Undertiden, maaske hyppigere end man egentlig er det bevidst,
hører Visen oprindelig ikke engang hjemme blandt det Folk, som
nu ejer den. En Melodi er kommen som en Trækfugl fra andre
Himmelstrøg og har bygget sin Rede i det fremmede Land. Man
har behøvet en Melodi til en Sang og har taget den bedste, som
var forhaanden, enten uforandret som den var eller læmpet efter
Tid og Stemning.
At give en almindelig Karakteristik af den norske Folkemusik
lader sig ikke gøre. Dens Indhold og Form er rigt mangfoldig og
vexlende, og der mangler ingen Streng paa Lyren. Det er Sange
om Heltebedrifter i Hedenold, om Middelalderens Konger og Kæmper,
om Menneskers og Overmenneskers Færd, om den vakre Huldre og
Draugen i sin halve Baad, om Nisse og Nøk, om Asgaardsreien,
Jutuler og Trolde1). Men der er ogsaa Viser om Riddere og Elskov,
stemningsfulde Natursange, Kærlighedssange saa dybe og stærke i
Følelsen, at de søger sin Lige, Skæmteviser, skarpe som svidende
Syre, Danse- og Vuggesange saa rene og skære som et sovende
Barns Aande.
Der gaar gennem den norske Folkemusik et ejendommeligt
Drag af tungsindigt Vemod. Det er, som om den mægtige Natur i
dette Land ikke tillod Folket at hvile ved dens Bryst i barnlig
Tillid og Livsglæde. Den bæver af Længsel efter Sol og Sommer,
efter Sydens høje Himmel og evige Foraar. Og denne Tone klinger
igennem endog i Sange, hvor man meget mere skulde vente en
jublende Sejrsfanfare. Naar Strilen2) i den bekendte Vise „Eg rodele *)
*) Huldren svarer omtrent til Danskernes Elverpige, Draugen er en
druknet Mand, som varsler Fiskerne i Nordland om Undergang,
Asgaards-rei er en Forvanskning af Aaskoreid eller Oskorei (Oskurreidr,
Rædsels-reien) og betegner det vilde Bidt i Lighed med Tyskernes „Wilde Jagd“.
Jutuler er overnaturlige Kæmper.
*) Benævnelse paa Fisker-Almuen i Omegnen af Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
