Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meg ut paa seidagnmnen“x) slaar sin ubelejlige Konkurrent med
Fiskestangen, saa han falder „o vit ug fram i rongi“2) og efter denne
Bedrift sætter sig til at synge af Glæde over, at han nu raader
Grunden alene, da ligger der i Musiken en Vemod, som gaar til
Hjær-tets Dyb. „Den bakvende visa“3), hvor Laxen brækker Smaakvist
af Furutoppen og Ekornet bryder store Graastene paa Havets Bund,
er ikke mindre vemodig. Og „Ravnabryllup i kraakaiund"4), hvor
alle Markens Dyr er Gæster og bringer sine Gaver, har til sit barokt
fantastiske Indhold en dyb, tungsindig Melodi, som er en af de
skønneste blandt de norske Folkeviser.
Muligheden af, at Ord og Musik ikke har en samtidig eller
ensartet Oprindelse, er her naturligvis ikke helt udelukket. Men har
man et lydhørt Øre for Stemningen i den norske Folkemusik i det
hele, maa man snarere tro, at Tungsindet er en karakteristisk
Grundtone deri.
Ligesom de to andre skandinaviske Lande har naturligvis Norge
sine mythiske og heroiske Viser, hvori man hører Efterklangen fra
Eddadigtene og de oldnordiske Kvad for mere end tusinde Aar
tilbage. De peger opad mod de ældste Myther og danner Bindeleddet
mellem Oldtidens og Middelalderens Poesi. Flere af dem fremstiller
fantastiske og æventyrlige Begivenheder fra Sagnenes Fabelverden.
Et af de mest bekendte af disse er Kvadet om „Aasmund
Frægde-gcefar“5), som drog til Troldenes Land for at frelse Kongedatteren.
Det har sin Rod i de gamle hedenske Myther, men er fuldstændig
omformet efter en senere Romantiks Synsmaader. Den Melodi, som
nu kendes til dette Kvad, er næppe af synderlig høj Alder, men
muligens er den en nyere Omdannelse af en ældre.
Et andet meget bekendt Kvad, der indtager en Særstilling
blandt de mythiske Folkeviser, er det saakaldte „Draumkvæeu 6),
Sangen om Olaf Aasteson, som efter sin lange Søvn i Julehelgen
L) Jeg roede mig ud paa Seidegrunden, Torskebanken. Berggreen Nr. 107,
Lindeman Nr. 177.
2) Bevidstløs frem i Stavnen.
3) Berggreen Nr. 112, Lindeman Nr. 587.
4) Berggreen Nr. 116, Lindeman Nr. 473.
*) Berggreen Nr. 2, Lindeman Nr. 42. Navnets Betydning er tvivlsom,
Berggreen udleder det fra den islandske Helt Aasmundr Flagdagæfa (flagd —
Troldkvinde) og oversætter del med Lykke mod Trold, medens Ivar Aasen mener,
at det kommer af Frægd, Berømmelse, og altsaa betyder Lykke til at vinde
Berømmelse.
*) Drømmekvadet. Lindeman Nr. 209 og 407.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
