Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
megen Lykke og bevarede deres Yndest, var vistnok for en stor Del
den, at de udførtes fortrinligt af Kunstnere, der ikke alene var
duelige nok til at lade det Musikalske komme til sin Ret. men som
ganske særlig besad fremragende Fremstillingstalent, saaledes at
Opførelserne her virkelig synes at have rummet den inderlige Forening
af sanglig og dramatisk Interesse, som er denne Art sceniske Musiks
Ejendommelighed. Saadanne Kunstnere var R o sin g, Caroline
Walter og Preisler (senere Frydendahl og Hustru samt Knudsen).
Men det lettere Sangspil kunde ogsaa regne sig til Held. at
man i Kjøbenhavn endnu savnede Sans for den store, heroiske
Opera. Theatrets Kunstnere besad da ikke heller endnu den
Uddannelse. det egne Greb og den bredere Stil, som krævedes til denne
Art Musik. Vel var der oprindelig under Italiener-Sangeren
Poten-zas, senere under Kammermusikus Schiørrings Ledelse oprettet
en Syngeskole ved Theatret, og unge Mennesker opfordredes ved
Avertissementer i Bladene til at træde ind deri —• og vel havde
Theatret i hvert Fald en Sangerinde, Jfr. Møller (senere Mdme
Frydendahl). hvis Ærgærrighed og Intriger just gik ud paa at være
Sangerinde i stor Stil, og som ogsaa ved sine gode „Forbindelser"
naaede vidt frem og syntes at have besiddet særlige Anlæg som
Operusangerinde. (Oehlenschläger. der som bekendt var ikke lidt
musikalsk, skriver om hende i sine Erindringer: „Hun havde af
Naturen en af de skønneste Sangstemmer, jeg har hørt." men
tilføjer, at „den var ikke uddannet nok ved Kunst.") Men Publikum
vilde ikke rigtig følge med: 1781 opførtes saaledes Armide af Sa-
lieri med Primadonnaen Jfr. Møller i Titelrollen, uden at nogen
Forstaaelse eller Deltagelse lod sig vække blandt Tilhørerne.
Forestillingen, der nok iøvrig var af tvivlsom Godhed, gjorde aldeles
ingen Lykke — den gentoges kun fire Gange — og ikke meget bedre
gik det, da Naumanns Operaer Orfeus og Eurydike (Teksten
bearbejdet af Charlotte Biehl) og den andetsteds saa yndede Cora
opførtes i 1786 og 1788. Smagen var endnu ikke for „stor Opera".
Imidlertid var Opmærksomheden ved den i det Hele betydelige
Musikinteresse hos Publikum blevet henledet paa. hvorvidt Theatrets
musikalske Status var en saadan, at den kunde tilfredsstille Kravene,
og særlig følte man, at Kapellet trængte til en Reform. Allerede
ved Ophøret af den franske og italienske Opera havde man stræbt at
ordne Kapellets Forhold og navnlig dets Gager — ved hvilken Lejlighed
bl. a. den gamle „Vindeputat" til dets den Gang 24 Medlemmer om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
