Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sattes i kontante Penge (ialt 1200 Rdl. aarlig) — nu galdt det en niere
indgribende Reform, og til at fuldbyrde den indkaldtes den tyske
Komponist J. G. Naumann (1741—1801, jfr. iøvrig I. Del pag. 353).
ETéivar Theaterci ieFeh~N1Tnis e n, der ønskede at skabe en virkelig
Opera forat vinde og fængsle Hoffets og Aristokratiets Interesse,
der synes at være mindsket, efterat de fremmede Trupper var borte,
ja denne Theaterchef var saa meget forud for sin Tid, at han
drømte om at bygge et særligt Operahus. Naumann var en af de
mange af Datidens italieniserede Tyskere. Han havde i Stockholm
fremført nogle af sine Operaer og bragt Kapellet der paa Fode.
I Kjøbenhavn viste det sig, at Kapellet i og for sig kunde
tilfredsstille Naumanns Fordringer, ja han skal endog have kaldt
den af ham selv ledede Generalprøve paa Orfeus og Eurydike „eine
glänzende Execution" fra Orkestrets Side. Dog det maatte forstærkes
og med Koret var Naumann lidet tilfreds.
Af sine Operaopførelser her havde Naumann som nys nævnt
ikke megen Fornøjelse. At Orfeus med Charl. Biehls maadelige
Tekst i denne de litterære Satirers Tid fremkaldte et Spottedigt:
Mikkel og Malene af P. A. Heiberg, kan ikke undre. Disse Parodier
fulgte jo Operaerne som deres Skygger, og P. A. Heiberg var —
oprindelig i Enighed med Baggesen, der med sit vaklende Sind
siden gik andre Veje — en af Modstanderne og Spotterne af den
heroiske Operas hule Pomp og Mangel paa Logik.
Da Naumann rejste, anbefalede han J. A. P. Schulz til
Kapelmester. og dennes Udnævnelse blev ved Siden af en Udvidelse af
Kapellet det positive Udbytte af hans kjøbenhavnske
„Opera-Reorganisation". Kapellet talte herefter 40 Medlemmer, og der
„indførtes nye Instrumenter, de ældre modtog Forbedringer med Hensyn
til Omfang, Renhed og Tonestyrke, hvorved Komponisten ... tik
nye Instrumentaleffekter til sin Raadighed" *). —
Theatret var vel det daværende kjøbenhavnske Borgerskabs
væsentlige Kilde til Musiknydelse og da særlig dets Opførelse af
Syngestyk-kerne, hvortil snart yderligere kom Balletterne og derunder hvad
man kunde kalde Operaballetterne. Men iøvrig frembød Kjøbenhavn
et livfuldt Billede af en meget musikelskende Stad.
1749 var det af Holberg (jfr. hans Epistler) saa yndede
Musikalske Societet ophørt; det var Operaen, der i sin Begyndelse ganske
*) Ikke alle Naumanns „Reformer* vakte dog lige stor Tilfredshed — saaledes
navnlig ikke hans Klasseinddeling af Kapellet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
