Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa denne Tid, først med Kvartetter (de smaa op. 2) siden med
Symfonier; første Gang en af disse opførtes med Haydns Navn paa
Programmet var 1783. Ellers spillede man mest Solostykker for
forskellige Instrumenter, ikke mindst for Modeinstrumenter som Harpe
og Fløjte, og derhos fra Tid til anden større Kantater og Ouverturer
af Phil. E. Bach (Seb. Bach var jo ikke opdaget). Hasse.
Nau-mann, Graun, Benda. Gluck, Salieri, Jomelli eller af de indfødte
Komponister som Søren Wedel, Niels K. Bredal, der ogsaa
forsøgte sig som Musiker, og Zinck — ja ved de Koncerter, som
Potenza gav i Fortsættelse af G jethuskoncerterne, der ophørte, da
Lokalet berøvedes Selskabet, spilledes (1787) paa tre paa hinanden
følgende Aftener førstPicinnis og derefter Glucks Iphiqenie en
Tau-ride — Kjøbenhavnerne tog sikkert ikke Parti i den berømte Strid, men
vilde nok danne sig en Mening om de Stridendes Kvalifikationer.
Det var imidlertid ikke blot i Kjøbenhavn, at et virkeligt
Musikliv trivedes, ogsaa paa Landet — sandsynligvis i flere
Provinsbyer og sikkert paa nogle af de store Herresæder — dyrkede man Musiken
med megen Iver og under større Former, end de fleste vilde være
tilbøjelige til at tro det nu, da alt saadant er forsvundet. Der
fandtes virkelig her i Landet paa Overgangen af hine to
Aarhun-dreder Herremænd, der — som Esterhazy-Fyrster i mindre Udgave
— holdt deres egne Kapeller og Sangere, og paa hvis Gaarde
Musiken var en Hovedinteresse, der omfattedes med en tidsmæssig, men
tillige dybere gaaende Enthusiasme. En saadan adelig Musikdyrker
var Greve Frederik Ahlefeldt-Laurvigen (1760—1832), der i
sit andet Hjem i Slesvig holdt et Skuespil- og Operaselskab, som
endog naaede til at opføre Tryllefløjten og Don Juan, og som gav
store gratis Koncerter. Siden efter indrettede Greven paa Tranekær
Slot under Ledelse af P h a n t y et anseeligt Kapel, fra hvis oprindelig
tyske Medlemmer flere bekendte danske Musikerfamilier stammer
ned; selv optraadte han som Sanger paa en Kirke-Koncert i Odense,
hvor han foredrog en Mozartsk Arie (1805); hans Datter, den senere
bl. a. fra de tyske Romantikeres (Immermanns) Historie bekendte
Grevinde Elise Ahlefeldt sang paa Koncert, og det Lensgrevelige
Kapel koncerterede ogsaa andetsteds i Landet, saaledes 1823 i
Aarhus1). Men selv om Musiklivet paa Tranekær Slot var det mest
storstilede her i Landet, fandtes der ogsaa andre Herresæder, hvor
man særlig dyrkede Musik og endog holdt Kapeller, saaledes paa
*1 Jfr. Louis Bobé: Slægten Ahlefeldts Historie p. 88 tf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
