Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af det gode Selskab her for første Gang optraadte mere offentlig;
mange af dem var Sartis Elever.
Saaledes syntes der da sørget i rigelig Maal for Tilfredsstillelsen
af Kjøbenhavnernes Musiktrang, og ved disse Selskabskoncerter, der
fulgte paa hinanden Uge efter Uge, bødes der ofte særdeles gode
Ydelser, saaledes navnlig paa Aristokratiets Koncerter (der senere
skiftede Lokale og almindelig benævnes efter dette Lokale Gjethuset
paa Kongens Nytorv), hvor man ikke gik af Vejen for at engagere
fremmede (italienske) Sangere, og hvor virkelig betydelige Solister
som Johan Hartmann (om hvem nedenfor) og efter ham Peder
Lem optraadte.
Lem var født 1754; han annonceredes i Adresseavisen som Vidunderbarn
i sit 12te (16) Aar. blev Hartmanns Elev og anbragt i det kgl. Kapel. En Række
Aar studerede han derefter i Udlandet, navnlig i Wien, og stod ved sin
Hjemkomst 1783 som fuldtfærdig Violin-Kunstner og vistnok som den første danske
Violinvirtuos. Han blev Medlem af det kgl. Kapel, efterfulgte Hartmann som
Koncertmester og var en yndet og beundret Gæst ved Privatforeningernes
Koncerter. „Han spiller med utrolig Lethed de sværeste Satser og med et skønt og
indtagende Foredrag", hedder det om ham. Lems Virtuosteknik var øjensynlig
saa fremskreden, som Tiden forlangte det, men han var aabenbart tillige en ægte
Musiker — ban nød saaledes ogsaa Anseelse som Komponist — og han fulgte
med Tiden: han indførte Beethovens Septet og en Spohrsk Koncert i det
kjøben-havnske Musikliv. Lem døde 1826.
Orkestrene ved de nævnte Selskabskoncerter var ret anseelige:
fire eller seks Primovioliner og i Gjethuskoncerteryies Orkester sad
de fleste af det kgl. Kapels Medlemmer. Ved hver Koncert begyndte
nian i Reglen med en „Symfoni”; om nu herved förstaas en Symfoni
efter vort Sprogbrug eller en Ouverture, faar staa hen; oftest delte
man (her som andetsteds), naar det drejede sig om en virkelig
Symfoni, dens Satser og anbragte Arier og Duetter imellem. I det
Hele var Instrumentalmusiken endnu et Appendix1). Programmerne
angav end ikke Navn paa Komponisten af „Symfonien”, endsige da
dens Toneart eller Nummer. Den væsentlige Interesse drejede sig
om Sangmusiken og — efter hvad der er opbevaret, tør man nok
hævde det — endnu mere om de optrædende Sangere og
Sangerinder. Alligevel fulgte man dog ret godt med. Haydn indførtes
*) Den ringe Interesse derfor fremgaar ogsaa af, at J. Hartmann ikke kunde faa sine
„tolv Symfonier" trykte, men da ikke heller Klaverudtogene til de dog saa
yndede Sangspil Fiskerne og Balders Død fandt tilstrækkelige Subskribenter
til at Trykningen kunde iværksættes, tyder det paa. at Folk sagtens
overhovedet ikke købte Musikalier udover Viser og Arier og smaa instrumentale
Stykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
