Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havn. kunde komme paa Koncert hver eneste Aften i Ugen hele
Vinteren igennem, og at en Brevskriver til et Leipzigerblad kan
meddele, at der (i Vinteren 1805) var givet 300 Koncerter.
Nogen virkelig musikalsk Betydning udover at holde
Musikinteressen vedlige havde disse Klubkoncerter dog næppe. Men denne
Interesse skabte ikke faa udmærkede Dilettanter, og den fremkaldte
en ivrig Musikdyrken i private Hjem som i Frederikke Bruns.
Dilettantismen stod i de to sidste Decennier af Aarhundredet paa et
særdeles højt Trin, skriver Ravn, og citerer Schulzs smigrende
Udtalelse, at han „intet Steds paa alle sine Rejser har truffet det
kjøbenhavnske Publikums Lige“ og Kuhlaus Ord om Adelaide
Bruns „herlige og udtryksfulde Sang, der er uddannet under de
bedste Mønstre1-. — Efterhaanden gled imidlertid Klubkoncerterne
over i „Sløseriets og Overmættelsens Stadium“; de trykkede
Pengeforhold og Vanskeligheden ved at skaffe Afveksling i dette Utal
af Koncerter, ved hvilke evindelig de samme Kunstnere
op-traadte, svækkede ogsaa Koncerternes Værdi og Betydning. De blev
efterhaanden kun de hævdvundne Indledninger til Festerne og
Ballerne. Virkelig Betydning havde dog to Klubber: Selskabet
Harmonien og det til Klub omskabte Musikalske Akademi. Navnlig
dét Tørste Selskab: her gaves halvt offentlige Koncerter, her optraadte
første Gang den unge Kun zen, og senere skrev han og Schujz
Oratorier og Kantater for Selskabet, her debuterede Wevse og her
var Dupuy nogle Aar derefter en meget fejret Gæst. Orkestret,
som dette Selskab raadede over, talte hele 16 Violiner, men Koret
var kun lille, og paa tilstrækkelige Prøver skortede det undertiden.
— Akademiet lagde særlig Vægt paa Instrumentalmusik, her var
Schall Orkesterleder og opførte endog Beethovenske Symfonier, og
her optraadte Ku hl au som Klaverspiller. — Man kan alligevel
næppe sætte Klubbernes musikhistoriske Betydning ret højt. Ikke
heller fordi de avlede og vedligeholdt den berømte K1 ub vi se. Datidens
Kælebarn, til hvilken Rahbek, Tode, Storm, Heiberg, Thaarup,
Baggesen, ja Oehlenschläger rigelig ofrede. Ganske vist udsatte
Klubberne endog Præmier for den bedste Vise og Musik dertil; men
Reglen var, at Digterne skrev deres Viser til bekendte Melodier, ofte
hentede fra det unge danske Sangspil, eller at Viserne (Tekst og
Musik) ligefrem gik over fra Scenen til Klubben. At Klubberne som
saadanne har fremkaldt en eneste livskraftig og ejendommelig dansk
Melodi, vil .næppe kunne eftervises; derimod spredtes sikkert nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
