Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de af Digterne valgte Melodier fra Klubbernes rygende Punscheboller
ud til alt Folket.
Fra Scenen kom disse Melodier, og dér mere end i
Klubkoncerterne maa vi søge det ny i Tidens Musik.
Allerede 1779 og 1780 var de to Syngespil af Johannes Ewald
Balders Død og Fiskerne bievne opførte. Disse Digtninge skyldtes
den Forfatter, der først skabte den nyere danske Lyrik, og som
vaiet saa musikalsk Gemyt, at hans rige, afvekslende rytmiserede Digte
ligefrem indgav Komponisten de musikalske Idéer (man tænke paa
Valkyriesangen i Balders Død, Baadesangen i Fiskerne). Musiken
skreves af Johan Hartmann, der var født i Glogau 1726,
uddannet som Violinist, og som bl. a. havde haft Ansættelse i det Pløenske
Kapel; herfra var det, at han — antagelig 1768 — kom til
Kjøben-havn, hvor han blev Medlem af det kgl. Kapel og hurtig
Koncertmester.
Der er ingen Tvivl om, at der i denne Periode var en bevidst
Stræben efter at skabe et dansk Sangspil, hvis Mønstre man
nærmest søgte i de franske Syngestykker. Men ligesaa utvivlsomt førte
Ewalds Digtninge ind i en hel anden Verden end den, hvori
disse franske Smaastykker bevæger sig, og Ewalds Sangspiltekster,
rundne af en stærk og ejendommelig Digterfantasi, tager desuden
et andet nationalt Sigte, nemlig mod vor Oldtidsdigtning og vort
Folkeliv. Ewald „bebuder" jo i det Hele en Stortid for dansk Poesi;
Spørgsmaalet er det, om hans Musiker følger ham. Joh. Hartmann
var en Musiker af den Gluckske Skole — hans Ideal var ganske vist det
franske Syngestykke, men han var ikke mindre hjemme i den
musikalske Tragedie, som betegnes ved den Gluckske Opera, og han
nævner selv i en Bladartikel samtidig Salieris Armida og Monsignys
Desertøren som Forbilleder for den kommende Musik til Balders Død
(der oprindelig var blevet opført uden Musik). Ved et dansk Syngestykke
forstodes i hin Tid sikkert nærmest et Syngestykke, hvis Tekst var
oprindelig dansk, ikke oversat fra fremmed Sprog; om noget særligt
nationalt i Tonen var der endnu ikke Tale. Hartmanns Musik er nu
udpræget Glucksk, dog med Paavirkning fra den Haydn-Mozartske
Stil. Nogen personlig Ævne vil man sikkert finde deri, men tillige
kendelige Udslag af den Tidens Smag, der behagede sigi Taarer og Rørelse;
og hist og her dukker der op — vel halvvejs ubevidst — Strofer, der
har en dansk Folketone, som er lige fjærn fra Gluck og fra Haydn.
Saaledes i Fiskerne: Liden Gunver-Visen og Kong Christian stod ved
Illustr. Musikhistorie. 11. 59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
