Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 208. Du Puy (som Don Juan).
livfuld, og „af den uimodstaaelige Forførers Natur var der saa meget
i hans egen, at Billedet maatte faa en ganske særegen
Troværdighed". Du Puy var hidtil kun kendt som Violinkomponist; 1806
debuterede han med Syngestykket Ungdom og Galskab, der aarelænge
skulde blive en fast Bestanddel af vort Repertoire, og hvori han selv
fik sin allerbedste og mest
flatterende Rolle som Ritmester Rose.
Egentlig var Syngestykket et
Lejlighedsarbejde. Man vilde opføre
Méhuls Une folie — Skatten var
jo blevet et Yndlingsstykke her
— og N. P. Bruun havde oversat
Teksten, men Musiken kom ikke
fra Paris. Da tilbød Du Puy i
al Hemmelighed at skrive en ny
Musik til den danske Bearbejdelse,
og dette hans Arbejde modtoges
med „en Bifaldsstorm".
Ungdom og Galskab indtager
til en vis Grad en Særstilling i ældre
dansk Musik. 1 dette let henkastede, melodirige, men ogsaa ofte
skablonmæssig formede Sangspil er kendelig en fransk Elegance, en
indtagende Munterhed og ikke mindst en livfuld Rytmik, der ikke
findes i samtidig dansk Musik, men med denne franske Tone er
der let og naturligt sammensmeltet en dansk, der blandt andet
giver sig Udtryk i den direkte Udnyttelse af en dansk Bondevise
(Falderi, faldera ....). Hjemlig lystig og hyggelig virkede Ungdom
og Galskab og paa samme Tid fremmedartet i sin dristigere
Munterhed, i sin varme, men flagrende Erotik og sin æggende Vinsalighed,
og saaledes vandt Sangspillet vort Publikum.
Stort mere kom Du Puy ikke til at udrette for den danske
Scene eller for dansk Musik. 1807 deltog han, der øjensynlig
regnedes med til Bourgeoisiet i Kjøbenhavn, i Livjægernes Udfald og
blev forfremmet til Løjtnant, men „Portepéens Honnør" tillod da
ikke, at han optraadte og paa Scenen udsatte sig for det civile
Publikums Kritik. Som Koncertmester og Sanglærer for Eleverne
vedblev han derimod at virke, indtil hans ofte omhandlede, intime
Forhold til Prinsesse Charlotte (Frederik d. 7’s Moder, hvis Lærer
han var blevet, saavidt vides efter hendes eget Ønske), foranledigede
Illustr. Musikhistorie. II. 60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
