Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans anden Landsforvisning (1809). Efter nogen Omflakken kom
Du Puy atter til Sverrig, hvor hans Yndest var uforandret, og
Forholdene nu tillod hans Ansættelse som Kapelmester (1812). Fra nu
af tilhører han svensk Musikhistorie. Han døde 1822 i Stockholm.
Du Puys omskiftelige Liv og hans Personlighed med dens Blanding
af Bohémen, Militæren og den borgerlige Embedsmand har altid
staaet i et vist romantisk Skær; alle Enkeltheder deri er tilmed ikke
endnu klarlagte.
Hans naturlige Begavelse var mangesidig og glimrende, men
ikke dybtgaaende; hans Naturel fuldt af Lune og uovervindelig
Livsglæde. Hans Letsind og hans erotiske Flagren var næppe Tiden
saa ganske fremmed, og undskyldtes ialtfald gærne med hans
personlige Mod, Galanteri og Elskværdighed. Han var en Æsthetiker
— omend ikke af de finest kultiverede —, hvem dog undertiden
Melankoli og Tomhed kunde gribe og bringe lige til Randen af
Selvmord.
Som Sanginstruktør ved Theatret havde i disse Aar Ludwig Zinck1)
virket, bistaaet til Tider af sin Broder Georg Zinck, der i en kort Periode
var Theatrets første Tenorsanger. Men mere Indflydelse paa vor Opera og paa
Smagen i det Hele fik Direktøren for en Theatersyngeskole, der aabnedes 1819:
Italienersangeren Giuseppe Siboni, hvem Prins Christian (senere Kong Chr. VIII)
havde opdaget paa en Rejse og bevæget til at opgive et Engagement i St.
Petersborg for at knyttes til det danske Theater. Sibonis Sangkunst var „det mest
Fuldendte, man endnu havde hørt herhjemme”, men med sine 39 Aar følte
han ikke Trang til en fortsat og sagtens stadig tilbagegaaende
Sangervirksomhed. „Han saa ud som en Helt og havde tilegnet sig en Del af Talmas
Manerer, men Stemmen svigtede, og det hjalp ikke meget, at han søgte at skjule
en Mangel paa Kraft i Tonen med Triller og Roulader” (Oehlenschläger). Det
blev hans Gærning her at uddanne andre Sangere og at indføre eller ihvertfald
fastslaa den Rossiniske Retning paa vor Operascene. Siboni blev Kammersanger
og fik den nævnte Stilling som Sanginstruktør, og 1827 oprettede han med kgl.
Tilladelse et Musikkonservatorium. Dette første danske Konservatorium adskiller
sig vel fra, hvad vi nu kalder saaledes, idet det nærmest var en Skole for
Theaterelever (oprindelig 12 af hvert Køn), i hvilken almindelige Skolefag stod
jævnsides med Theater- og Musikfagene; men fra denne Skole — der dog i
Længden ikke kunde glæde sig ved Sibonis usvækkede Interesse — udgik
dramatiske Sangere som Peter Schram og Ghr. Hansen, og i Syngeskolen var
Siboni Lærer for alle Tidens første Sangere og Sangerinder som Kirchheiner,
Schwarzen, Ida Wulff, Ida Fonseca og Mdme Simonsen. Ved sin
Tiltrædelse forefandt Siboni iøvrig en Sangerinde, Jfr. Zrza, der var i Besiddelse
1 Født 1776 i Hamburg, død 1851 i Kjøbenhavn, fra 18(0—1842 ansat ved Theatret, i den
længste Tid som Sanginstruktør tor Solosangerne. Zinck deltog ogsaa i Dilettant-Koncert-
væsenet (det harmoniske Selskab) og komponerede Kantater o. lgn. samt Operaen Soliman
den anden og’Musik tiJ Heibergs Alferne, Fata Morgana, Pigen fra Heilbron (Kleist) m. fL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
