Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
yndefulde og glat strømmende, men som ikke besidder nogen saadan
stærk Oprindelighed eller Indholdsvægt, — denne Musik giver tydelig
nok til Kende, at det var Mestre som Haydn, Mozart, Clementi, efter
hvilke Kuhlau havde uddannet sig. Den klare, letoverskuelige Form, de
rene, smukke Linjer, i Reglen i Forbindelse med rigelig Hensyn til
at stille Fingrenes eller Mundens Færdighed i den gunstigste
Belysning — dette er Maalet for Kuhlaus Bestræbelser. Og herigennem
har en Del af hans Musik formaaet at holde sig som
Undervisningsmusik, særlig Klaversonatinerne, der endnu den Dag idag ikke er
forsvunden fra den tidlige Klaverundervisning 1.
I hans smukke Sangkvartetter, der tildels har bevaret
Levedygtighed. er Tonen ligesom varmere, der mærkes mere personlig
Hengivelse, mindre Kapelmestersnit — og der slaar nu og da en let
romantisk Duft imøde fra disse Sangstykker.
Mest i Romantikens Tegn staar dog Kuhlaus berømteste Værk
Elverhøj. Det var J. L. Heiberg, som bragte ham denne Tekst, i
Virkeligheden det mest poetiske Værk Kuhlau kom til at sætte i
Musik. — Den Romantik, der raader i Elverhøj, er jo ægte Heibergsk:
doktrinær og skematisk, forsigtig og forstandsmæssig, naar den
sammenlignes med Tiecks og E. T. A. Hoffmanns. Men, unægtelig, noget
romantisk Spøgeri, lidt Uhygge, Spænding og Dobbeltspil rummede
jo Elverhøj, adskillig mere virkelig „ Poesi “ end Røverne eller Hugo og
Adelheid. Selvfølgelig maatte dette spores af Kuhlaus vaagne og
let modtagelige Aand. Og dernæst var der den skønne og kloge
Udnytten af Folkevisen, der skyldtes Heibergs Kundskab og
musikalske Sans, men grebes med Mesterhaand af Kuhlau.
Særlig ved dette Værk kom den tyskfødte Musiker, der hidtil
mest havde virket rensende og forfriskende i dansk Musikliv, til * i
sideordnet med Weyse at grundlægge den moderne danske Musik.
Han havde altid elsket „ædle Melodier" og opsøgt dem fra
tidligste Tid her og i Sverrig, saaledes som de var overleverede som
Kæmpeviser. Nu udnyttede han sin Kærlighed til og inderlige
For-staaelse af disse Melodier; han anvendte dem med Kunst og Smag,
gjorde dem lettilegnelige, og han føjede sin egen Musik til, der holdtes
i en Tone. som saa vel svarede til Folkevisens, at det nu og da var
vanskeligt at skelne, hvad der var Kuhlaus Opfindelse, og hvad han
havde bearbejdet. Allerede denne gennemførte Kæmpevisetone var
‘ Som et betegnende Kuriosum kan anføres, at Rich. Wagner lagde
Grunden til Sønnen Siegfrieds første Musikundervisning med Kuhlaus Sonatiner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
