Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han skrev ingen Kirkekompositioner, men den polyfone Aand1
raader i det meste af hvad han skrev i større Stil — ikke tung
og besværlig klinger her Mangestemmigheden, men som det
naturlige Udtryk for et Musikernaturel, der tænker saaledes, at alle
Stemmer synger og klinger, og som har Billedet af et broget Orkester,
et mangfoldigt Apparat i Theater eller Koncertsal, i sin Bevidsthed,
naar han komponerer. Saaledes bliver Kuhlaus Lyst og Trang netop
de store Former. Og denne Stil, denne polyfone Tænkemaade,
som han indfører i dansk Musik — paavirket af de beundrede
Forbilleder Beethoven og Cherubini — gør Kuhlau til den mere
„moderne” Kunstner i Forhold til Weyse. til Fremskridtsmanden, snarere
dog af Indskydelse end med bevidst Vilje, thi nogen
revolutionerende Aand var Kuhlau ikke.
Den tyske Romantik var Weyse ganske modbydelig. Kuhlau var
langt mere disponeret til at paavirkes deraf. Tydelig nok har Webers
folkelige og Boieldieus chevalereske Romantik havt Tag i ham. Lulu
med dens naivt-fantastiske Scener og Røverborgen med den galant
svungne Skildring af Aimar og hans Ridder-Sværmeri er Vidnesbyrd
derom. Dog maa det vel erindres, at Røverborgen er ældre end
Webers to Hovedværker Jægerbruden og Euryanthe. Men Kuhlau
besad næppe noget saadant sært Temperament eller en saadan
sjælelig Dobbelthed, at han kunde blive en egentlig Romantiker; han
tilhørte trods sit mere urolige Zigøjnergemyt og sin Udvé dog, naar
alt kom til alt, ogsaa Frederik den Sjettes Kjøbenhavn, der aldrig
var noget godt Hjemsted for Romantik i større Stil. De Teksters
Tarvelighed han fik til Behandling, skulde ikke heller hæve ham op
i en stærkt romantisk Sfære — Oehlenschlägers sjuskede Vers og
ligegyldige Ord, hvor al romantisk Fantasi og Gru snart jages paa
Flugt, hver Gang de dukker frem. Guntelbergs barnagtige Tekst og
Boyes udtværede, skrækkelige „Poesi”.
Men desuden var Kuhlaus hele musikalske Opdragelse faldet i
en tidligere Periode, selvom der kan paavises en Ændring i hans
Kunstnerprofil. en Svingning i hans Udtryksmaade, alt som hans
letbevægelige Aarid inddrak den „moderne” Musik. Hans Sonater og
anden Kammermusik — der viser den fødte Musikers sikre
Haande-lag, en „alt besejrende Friskhed” og en lys Kunstneraand, der
særlig glæder sig ved skønne, frodige Melodier, ved det brillante, det
1 Om Kuhlaus særlige Anlæg for og Glæde ved Kanonformen, se Thrane,
Danske Komponister S. 99.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
