Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
højt, fremgaar tydelig nok af Samtidens Bladreferater, hvoraf ses, at Orkestret
ingenlunde har været tilfredsstillende, Korene yderst maadelige, og at der, til
Heibergs Bekymring, maa have hvilet ikke saa lidt „kleinstadtisch” over en
Opera-Iscenesættelse, om hvilken det kan berettes: „I Costumerne herskede
der, maaske for at antyde, at Scenen foregaar i Babylon (det er Operaen Semi-
ramis, der omtales), en sand babylonisk Forvirring...............Korpersonalet var
klædt simpelt og net, Alle med sort Halsbind og Flipper. (!)“
Efter Ophøret af den faste italienske Opera paa Hoflheatret gæstedes
Kjøbenhavn endnu i flere Aar af vekslende Ilalienerselskaber, der snart fik
Hof-theatret overladt, snart spillede andetsteds,
særlig paa det 1847 aabnede C<m»o-Theater.
Ogsaa disse italienske Selskaber medbragte
— blandt adskilligt middelmaadigt — jævnlig
udmærkede Sangkræfter, og Navne som
Sa-rolta, Guilia Bennati og Mariano
Pa-dilla nævnedes i Halvtredsernes og
Tredser-nes Kjøbenhavn med Beundring og Sværmeri.
Siden Halvfjerdsaarene har intet italiensk
Operaselskab gæstet Kjøbenhavn.
Medlemmerne af de oprindelige, faste
italienske Truper deltog med megen
Beredvillighed i Kjøbenhavns Musikliv og stod ved
Aftenunderholdninger og navnlig ved de
Monstrekoncerter, som efter Moden ikke sjælden
holdtes i Ridehuset. Side om Side med deres
danske Kolleger. Oftest havde slige Koncerter
et velgørende Øjemed, og at „Italienerne” og
italiensk Operamusik da betragtedes som et
særlig godt Trækplaster, fremgaar bl. a. af Programmet til en Ridehus Koncert
til Fordel for Frederik d. Vis Asyl, der afholdtes d. 27. Marts 1845. Ved denne
typiske „Nummerkoncert” findes elleve Numre af italienske Operaer, og i
Koncertens anden Afdeling assisterer overhovedet kun italienske Sangere og
Sangerinder, otte i Tallet.
Ja, Kjøbenhavnerne med deres Konge i Spidsen sværmede for Italienerne
og det ikke blot i Operahuset eller paa de Koncerter, ved hvilke Italienerne
kunde optræde, men ogsaa ved de smaa musikalske Soiréer: der maatte man
mindst have et Par Numre: Variationer eller Fantasier over de forgudede
italienske Operamelodier.
Karakteren af disse Soiréer betegnes ved Rud. Willmers2), der i Hotel
d’Angleterres Sal spillede „Tonebilleder” over Palestrinas Stabat mater (og
Hart-manns Flyv, Fugl, flyv, en Melodi, som iøvrig har ligesom en lille Mindelse af
Italienersværmeriet). — I private Musikkredse — hos bekendte Musikdilettanter som
Købmand Waage-Petersen, Brødrene Weis, Lægen Mansa, Konferentsraad
Holm og den Gollinske Familie — dyrkedes imidlertid bedre og alvorligere Musik,
idet faste Strygekvartetter, i hvilke Kapellets Medlemmer deltog, var
almindelige, og her fremførtes Kammermusikens Hovedværker — ved Siden af Pixis’,
Onslows og Fescas Arbejder, der sotn Amatørernes Sværmerier endnu udgjorde *)
*) Ved en Fejltagelse er Fig. fra pag. 931 til pag. 959 bievne numererede uiigtigt.
2) Tyskfødt Klavervirtuos (1821—78), der var opdraget i Kbhvn. og hyppig vendte tilbage hertil.
111. Musikhistorie. II. 62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
