Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en væsentlig Bestanddel af disse Hjemmets Musikforlystelser, selv i dem af højere
Orden. Denne ædlere Form for Husmusik — Strygekvartetten — havde den Gang sine
gyldne Dage; Klaveret var ikke saa dominerende som nu; Kunstelskernes Ævne
og Lyst til at tage en Part i en Kvartet var ikke ringe og de fagdannede
Musikere i det Hele ganske villige til at yde deres betydningsfulde Bistand ved disse
Musikaftener inden Hjemmets Vægge. Saaledes var Gade, Wexschall, Paulli o. a.
hyppige Deltagere i Kvartetspillet.
Interessen for Kammermusik maa da ogsaa have været ret stor, siden Paulli
(i Forening med Brødrene Weis) i 1837—38, i Harmonien, kunde give tre „meget
besøgte’ Kvartetsoiréer.
Men naar Musik-Smagen i det store Publikum højnedes og
Kendskaben til Tonekunstens Hovedværker udbredtes til videre Kredse,
da skyldtes dette i ikke ringe Grad Glaser. Han bragte nyt Liv
i Musikforeningen og begyndte at hæve den til den Faktor i
kjø-benhavnsk Musikliv, som den i saa høj Grad skulde blive under
Gades Ledelse. Stillingen var ogsaa gunstig, forsaavidt som der
havde manglet omsigtsfuld og velberegnet Plan i Foreningens
Virksomhed, og Glaser saaledes kunde bringe frem som Nyheder, eller
dog i afgjort ny og bestemmende Skikkelse, hele den rige
Musiklitteratur fra en knap afsluttet Højperiode i Tyskland. Han lærte
Folk at forstaa og skatte Beethovens Symfonier, som han spillede
Gang efter Gang (af den „niende’ dog kun de instrumentale
Afdelinger), og som han vistnok gengav i mere autentisk Skikkelse, end
man hidtil havde kendt det. Han indførte Mendelssohn — der
saaledes allerede før Gades Tid var skattet af Musikforeningens
Publikum for sin Sommernatsdrøm-Musik, sin Walpurgisnacht og sin
a-moll Symfoni —, han bragte endvidere Spohr frem og indførte
Weberske Ouverturer i Koncertsalen; derimod gik han ganske udenom
Schumann, og berørte kun flygtig Fr. Schubert — her blev da en
rig og senere veludnyttet Mark for Gades Nyhedsbestræbelser.
Glaser var en dygtig Musiker og en ildfuld Dirigent; hans
Sympati gik vistnok mest i Retning af det brillante og flotte, og han
fik da et hidtil ukendt Sving over Orkesterets (Kapellets) Ydelser.
Paa den anden Side bebrejdede mange ham hans Forkærlighed for
hurtige, i Virkeligheden forcerede Tempoer — en Tendens, der jo
ogsaa var raadende i Mendelssohns Direktion og maaske har
influeret paa Gläsers Opfattelse — og det paastodes, at han ofte
naaede til Overdrivelser, og at han stædig ikke vilde tage mod Fornuft.
— Ogsaa for Operaen var Glaser en stor Vinding. Han bragte
Disciplinen paa Fode igen, der havde været mere end vaklende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
