Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der skulde følge efter ham, den højt begavede, lykkeomstraalede
Yngling af dansk Blod. der vistnok alt en Tid i Stilhed var udpeget
som Gläsers Afløser: Niels Wilhelm Gade. Selve sit Materiale,
Midlerne til Frembringelser af ny Værker eller Genfødelse af de ældre
maatte Gade imidlertid selv skabe sig, — ti samtidig med Glaser
forlod det kgl. Kapel Musikforeningen —, og han besad efter sin
hidtidige Udvikling og Uddannelse de ypperste Betingelser derfor.
Niels Wilh. Gade1) var født i Kjøbenhavn d. 22. Februar 1817. Hans
Fader Søren Nielsen Gade2) var Instrumentmager og havde en ikke helt lille
Forretning særlig med Guitarer og Violiner, oprindelig i Forening med en Broder
I. N. Gade, der senere blev selvstændig Pianofortefabrikant. Slægten var af god
gammel dansk Rod, nedstammende fra jydske Bønder, og Gades Moder var en
fattig Pige fra Bornholm. Begge Forældrene var musikalske (Faderen spillede,
uden at have nydt Undervisning, omtrent paa alle Instrumenter), men forøvrig
var deres Naturel ret forskelligartet: Faderens var sangvinsk og lyst, fuldt af
Livslyst og Humor, Moderens mere tungt stemt og hengivent til Sværmeri. I
Sønnen samledes disse Sindsanlæg, om end Arven fra Faderen havde faaet Overvægten.
Den Skoleundervisning, den unge Gade nød, synes kun at have været den
nødtørftigste. Tidlig var imidlertid Musiklysten vaagnet. Drengen klimprede paa
Instrumenterne i Faderens Forretning, særlig paa Guitarerne, og Besøg ved
Operaforestillingerne fyldte ham med Henrykkelse. 1 det Hele var Niels’ Sans for
dramatisk Kunst og for Billedkunst tidlig vaagen Hans Undervisning i Musik
blev først regelmæssig og ordentlig, da Wexschall blev hans Lærer; han var
forinden sat til Høvlebænken for gennem en Uddannelse som Snedker at blive
Instrumentmager ligesom Faderen. Men Musikerlysten lod sig ikke mere
neddæmpe; han drev Studierne hos Wexschall — og samtidig hos Berggreen i
Theori — med stor Iver og Energi. 16 Aar gammel kunde han da debutere
paa det kgl.Theater, i en Violinduel med Fritz Schram (Peter Schrams Broder).
Nogle Aar gik i stadig fremadstræbende Arbejde, i Samliv med ligestemte,
kunstbegejstrede Venner som Frederik Høedt, Mieh. Wiehe, Brødrene Eduard
og Carl Helsted og med Informationer, som den ikke glimrende pengelige
Situation nødte til. Kompositionsforsøg begyndtes ogsaa i disse Aar; en
Ouverture til Socrates maatte ganske vist kasseres, men 1836 trykkede Berggreen i sit
Musikblad den foran omtalte Sang Lebet wohl (til Goethes Tekst), og i det Hele
var Berggreens Interesse for den unge Musiker ligesaa kendelig som hans
Paa-virkning af ham i national Retning. Berggreen var Gade en faderlig Ven og den
unge Musiker var stolt af dette Venskab.
1836 omtaler Berggreen Gades Optræden som Violinspiller saaledes: „Hr. Gade
. . . . udførte paa Violin nogle Schweizer-Themaer med Variationer afMolique. En
smukTone, et let og sikkert Buestrøg, den største Accuratesse og et følelsesfuldt
Foredrag udmærker denne unge Virtuos’ Spil, der blev lønnet med levende Erkjendelse.”
Det var endnu den Gang Gades Plan at blive Violinvirtuos. Han var
*) Dagmar Gade: N. W. G.s Breve og Optegnelser, 1892; jfr. iøvrig Thrane: Danske
Komponister; Levnedsbeskrivelse af de ved Univ er sit et s festen 1879 promoverede Doktorer etc. samt
mindre Biografier og Karakteristik af Will Behrend (Tilskueren 1887 og 1891), A.
Hammeri ch (Letterstedske Tidsskrift 1891), R. Henriques (Studentersamf.Smaaskrifter 1891), Ch.
Kjerulf (Nordisk Musiktid. 1880) og Ph. Spitta (i Zur Musik) m. fl.
2) Bytilnavnet stammer fra en Landsby mellem Kolding og Fredericia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
