Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
under de forudgaaende løse Forhold; han var en rastløs Arbejder,
der kunde kræve meget af andre, fordi han foregik dem med et saa
uangribeligt og utrætteligt Eksempel. Gläser indførte og fastholdt, at
Kapelmesteren selv skulde være tilstede og lede alle forberedende
Prøver, ogsaa Solosangernes. Derigennem kunde han opnaa, at
Forestillingerne fik et før savnet Enhedspræg og blev Udtryk for
hans Opfattelse og hans Vilje. Repertoiret forblev i denne
Heiberg-Scribeske Periode behersket af Aubers Retning: Omtrent alle
Synge-stykker af denne Opéra-comiquens Førstemand kom frem paa
Kjøbenhavns Opera-Scene, nogle forinden, andre under Gläsers Ledelse —
mest Lykke gjorde Murmesteren, Den Stumme, Fra Diavolo og Den
sorte Domino — og, som Peter Hansen bemærker: seks af Aubers
Syngestykker opførtes tilsammen henimod 600 Gange. Derefter fulgte
Hérold, Boyeldieu og Adam, og for Italienerbegejstringen maatte
man selvfølgelig bøje sig: foruden Rossini blev Bellini og Donizetti
hjemme paa det kgl. Theaters Scene.
Det er sandsynlig, at Gläser har opfattet en Kapelmesters
Stilling saaledes, at han mere end at føre an i Smagens Udvikling,
skulde præsentere i gunstigste Skikkelse de Værker, som den høje
Direktion valgte for ham, og det er bekendt, at han var en saare loyal
Mand, for hvem Hensyn til de højeste Steder ofte var bestemmende.
Men maaske tør man dog se Udslag af Gläsers personlige Forkærlighed
for det mere straalende og storstilede i Fremførelsen af saadanne
Værker som Rossinis Wilhelm Tell — hvormed Gläser debuterede —
Spontinis Operaer (Vestalinden) og Meyerbeers Hugenotterne, hvortil
man vovede sig 1844 med et Resultat, der trods den ringe
Kendskab til og Øvelse i den saakaldte „store Stil", faldt særdeles heldigt ud.
Mange udmærkede Sangere virkede i Gläsers Periode — tildels
havde de deres Debut under hans Ægide, saaledes Sangerinderne
Fru Sahlgren, Fru Simonsen (1815—49), Jfr. Lichtenstein,
gift Rung, Jfr. Bergnehr, gift Gerlach (f. 1827 i Stockholm),
Tenoristerne Kirchheiner (1798—1865), Schwartzen (1802—75),
Nyrop (1831 —1904), Barytonisten Chr. Hansen (1812—80),
Bassisten Peter Schram (1819—95), der dog først i en lidt senere
Tid udviklede sit Geni, der var lige udmærket, hvad enten det gjaldt
Sangen eller Fremstillingskunsten, og som blev en uovertruffet
Le-porello, Don Bartholo, Meflstofeles.
Da Gläser i 1850 nedlagde Taktstokken i Musikforeningen, kunde
han med Rette hævde, at han havde beredt Jordbunden for den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
