Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigsaarene — 1848 og 1864 — satte ikke dybe Mærker i de to Mestres
Produktion, som vi nys har omhandlet. Det laa i det Hele fjærnt fra det danske
Naturel at lade store Hymner klinge for de Sejrende eller veklagende Rekvier
lyde over de Faldne og over Nederlagene, ligesaa fjærnt som at give hine de
,store Følelsers’ Tid Udtryk i Musik; hverken Frihedsbevægelsen eller
Nationalitetsfølelsen blev omsat i Tonekunst — vi fik hverken en fængende Marseillaise
eller kampglødende Liitzowskc Sange1).
De Udslag af Krigsbevægelsen, vi træffer hos Gade og Hartmann, er da ogsaa
ganske jævne; den støtte og paalidelige, men alt andet end fanatiske eller
opstyltede , Landsoldat” omsat i Toner. Gade skrev kort efter sin Hjemvenden fra
Leipzig de tre Karakterstykker for fire Hænder i Marschform: Afskeden, Kampen
og Hjemkomsten: de blev mange dannede, stille Borgerhjems musikalske
Belysning af Krigen, og de spilledes med en egen Bevægethed i Mindet om Slægtninge og
Venner, der havde deltaget eller deltog i Kampen. Hartmann gav sin inderlige,
men ligesaa enkle og uopstyltede sidste Hilsen til de Faldne2): Slumrer sødt i
Slesvigs Jord, men udover dette ydede de to saa danske Kunstnere og patriotiske
Mænd intet synderligt Bidrag til den nationale Stemning3).
Men hellerikke andre mere fremstaaende Komponister sattes i Sindssvingning
ved de nationale og krigerske Begivenheder. Løvenskjold komponerede en
Sejersmarsch til Minde om Slaget ved Idsted og en Sejershilsen fra Danebrog,
Peter Heise skrev sine Seks Krigssange; men større og levedygtige
Toneværker opstod ikke.
Musikforeningen havde i 1848 Planer fremme om at yde Bidrag (1000 Rdlr.)
til Krigsomkostningerne, og i 1863 om en Sørgekoncert til Minde om Frederik
den Syvende, hvortil Gade skulde komponere en ny Sørgemarsch — men ingen
af Planerne virkeliggjordes. Derimod gav Foreningen i April 1864 en Koncert
til Fordel for de saarede og de faldnes Efterladte, der indbragte 700 Rdlr., men
hvis Program havde en ganske nevtral Karakter. Og s. A. opførtes i Frue Kirke
Chr. Richardts Kantate I Nød og Fare med Musik af C. J. Hansen.
Det er saaledes hverken i Musikforeningens Kreds eller i de „fine“
Komponisters Værker, at man først og mest skal søge den store Befolknings Udtryk for
Stemningen i Krigsaarene. Disse findes i de langt jævnere Hornemanske
Viser, i Heibergs Gadeviser og i saadanne Viser som Paaskeklokken kimed mildt
(med Rungs Bearbejdelse af en færøisk Melodi), Hillebrandts Tak for din
Daad, Mortensens Nattens dæmrende Taager. — Men Krigsaarenes Komponist
fremfor nogen, hvis Melodier naaede ud til hele Folket og lever derude til den
Dag idag, var Johan Ole Emil Horneman. Han hørte til en Kunstner-
*) Nogle større Musikopførelser havde dog direkte Forhold til Krigsbegivenhederne, saaledes den
Koncert, som det Skandinaviske Selskab foranstaltede i Kasino i Maj 1850, ved hvilken
Hovednumret var Plougs Kantate Slaget ved Fredericia, der komponeredes af Henr. Rung,
men forøvrig ikke gjorde særlig Lykke og ikke foreligger trykt. Heri forekom første Gang
Sangen Nattens dæmrende Taager (senere komp. af P. Heise og C. Mortensen, hvis Melodi
blev mest populær).
*) Oprindelig komponeret til den tre Dages Fest i Rosenborghave (Efteraaret 1850), hvor ogsaa
opførtes patriotisk Musik af Gade, Løvenskjold og Henr. Rung.
3) Hvor dybt den har berørt dem personlig, kan ikke ret vel vides; i et Brev fra Gade, skrevet
ved Juletid 1864, læses: „hun (min Muse) har i Sommer skænket mig en ... frisk og kæk
Sinfoni. Den handler rigtignok hverken om Krigs- eller Fredshistorier og endnu mindre om
Politik..." Mulig kan man have Ret i, at Hartmanns Harpe har „faaet en dybere Stræng
og hans nordiske Syn er blevet ligesom videre og højere" efter denne Krise. (Jfr. H.
Ploug i Dansk Tidsskrift 1900, hvor ogsaa det patriotiske Drag i Kantaten ved Fred. VIIs
Bisættelse fremhæves).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
