- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
1038

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skønhed var hans Styrke og Ejendommelighed. — Men endnu medens Anton
Rée stod i sit fulde Ry, fik han farlige Medbejlere, der snart fordunklede ham.
Hans egen Elev August Winding overtraf ham i Spillets Beaandethed og
Foredragets Varme, og Edmund Neupert bragte med en mere moderne
Storstilethed, en Plastik, Bredde og Kraft (indtil det robuste) i Spil og Foredrag, som var

ukendt herhjemme. Forholdet mellem
de tre Klaverkunstnere karakteriseres
ikke ilde derigennem, at Anton Rée
foretrak Beethovens C-moll-Koncert,
medens Aug. Winding med
Forkærlighed spillede samme Mesters
G-Dur-Koneert og Edv. Neupert hans
Es-Dur - Koncert. Neupert (om hvem
iøvrig henvises til Kap. Musikeni Norge)
fik i de tolv Aar han virkede her
(1868—80), en afgørende Indflydelse
paa Klaverspillets Udvikling. Som
Lærer ved Musikkonservatoriet, hvor
han afløste Ant. Rée, blev han Vejleder
for en stor Del af den yngre Slægt
af Musikere og øvede ved sit genialt
anlagte Spil og udprægede
Personlighed en ikke ringe Indflydelse paa sine
Elever, vistnok ogsaa paa dem, der ikke
direkte uddannede sig som Virtuoser.
Blandt disse sidste kan særlig
fremhæves Siegfred Langgaard (f. 1852),
Ove Christensen (f. 1856) og Fritz
Schousboe (1857—1898). — Af de
endnu virkende Klaverspillere er flere
omtalte i deres Egenskaber af
Komponister (V. Bendix, Schytte, Glass), til disse kunde endnu føjes Navne
som: Agnes Adler, Johanne Stockmarr og Anton Hartvigson (der har
skabt sig en Specialitet i Klaverforedrag med mundtlig Forklaring), uden at
Rækken af talentfulde danske Pianister dog dermed er udtomt.

Foran er omtalt de ældste danske Violinvirtuoser Peder Lem og
Wexschall, foruden at Begavelser som George Gerson, Tiemroth o. a. er
nævnte. Den moderne danske Violinskole skyldes imidlertid saa godt som
udelukkende én Mand: Valdemar Tofte (f. 1832), der som Elev af Spohr bragte det
bredt sangbare, glimmerfri Spil til Ære og Værdighed herhjemme, og som
foruden at være en fortræffelig Primarius navnlig i Kammermusik (i lang Tid en
fremtrædende Støtte for Musikforeningen), udviklede ualmindelige og lige til hans
sene Alder vedvarende Lærerævner. Af Toftes talrige Elever er flere nævnt foran
(saaledes Komponisterne Fini Henriques og Axel Gade).

Andre fremtrædende Violinister af hans Skole er Anton Svendsen, Fr.
Hilmer og Ludvig Holm.

En lignende Stilling som Toftes har F. A. Chr. Rudinger (f. 1838) indtaget
for Violoncelspillets Vedkommende; jævnsides med ham har den fremragende
Violoncellist Franz Neruda (f. 1843 i Brunn) virket, der ikke mindst har

Fig. 384. Auton Rée.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/1080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free