Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faaet Betydning for kjøbenhavnsk Musikliv ved den Kraft og det Opsving, han
tilførte Kammermusikspillet.
Som Musikpædagog, Lærer i Musiktheoriens forskellige Discipliner
for-tjæner først og fremmest Joh. Chr. Gebauer (1808—S4) at nævnes. Ligesom
Berggreen har han, der fra 1867 til henimod sin Død var Lærer ved
Musikkonservatoriet, uddannet en Række Musikere, der siden skaffede sig et Navn.
Han har oversat og bearbejdet Richters Harmonilære, og ved Siden deraf
udgivet en Del aandelige Sange og Børnesange, der inden for smaa Former
giver Vidnesbyrd om hans Naturs Inderlighed og uberørte Naivetet. Hans
Standpunkt var nærmest det Weyse-Kuhlauske, men han fulgte med Interesse sine
Elever, der var langt ud derover. — De senere Tiders mere betydelige
Theori-lærere er Orla Rosenhoff (1845—1905) og J. D. Bondesen (Forfatter af en
Harmonilære og en Lære om Kontrapunkt).
Medens tidligere Tiders Musiklitteratur hverken var blomstrende eller
betydningfuld, idel der næsten nu kun tillægges A. P. Berggrens Skrifter og
Samlinger nogen Værdi, har Musikhistorien og da særlig Studiet af dansk
Musikhistorie i den sidste Menneskealder faaet et betydeligt Opsving. V. C. Ravn var
her blandt de første; bans Hovedværk er: Koncerter og musikalske Selskaber i
ældre Tider, medens hans værdifulde, tildels grundlæggende mindre Afhandlinger
og Artikler endnu venter paa den samlede Udgivelse, som de har Krav paa.
Jævnsides ham optraadte Carl Thrane med talrige spredte Artikler og de større
Værker: Danske Komponister, Rossini og Operaen og Cæciliaforeningens Historie,
Angul Hammerich, der vandt en musikalsk Doktorgrad ved Kjøbenhavns
Universitet ved sit Skrift Musiken ved Christ. d. 4. Hof og som siden har udgivet
talrige Essays (bl. a. om Lurerne paa Nationalmusæet) samt Musikforeningens og
Musikkonservatoriets Historie og siden 1895 holdt musikhistoriske Forelæsninger
ved Universitetet, samt Hortense Panum. S. A. E. Hagen har gjort betydelige
Studier til ældre dansk Musikhistorie; Th. Laub i forskellige større og mindre
Skrifter behandlet dansk Folkevise- og Kirkesang (tildels ud fra stærkt personlige
Synspunkter), Hj. Thuren beskæftiget sig med færøisk Folkemusik som
Udgangspunkt for Betragtninger over Folkevise og -dans, og foruden disse har yngre
Musikforfattere ydet større og mindre Arbejder — alt Vidnesbyrd om det Liv og
den Interesse, der i de senere Aartier er opstaaet ogsaa paa dette musikalske
Omraade.
Til Slutning en kort Oversigt over de vigtigste Institutioner, der
i vore Dage, helt eller delvis offentligt, virker til Musikens Fremme
i Danmarks Hovedstad.
Det kgl. Theaters Opera og Kapel, der siden 1883 har
staaet under Johan S. Svendsens Ledelse, medens Fr. Rung
beklæder anden Kapelmesterplads. Operaen, til hvis mest
fremtrædende Kræfter i de senere Aar har hørt og hører: Augusta
Liitken, Sophie Keller, Elisabeth Dons, N. J. Simonsen,
Vilh. Herold, Peter Cornelius, har, som det-foran er berettet,
ført en hel Række nationale Værker frem; den tidligere fortrinsvise
Dyrken af italienske og franske Operaer er i de sidste Aar traadt
noget i Baggrunden, og af Ricli. Wagners Værker hører saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
